Hverdighedsvandring Velkommen til Hverdighedsvandring.
Mit navn er Lis.
I denne meditation inviterer jeg dig til at træde ind i skovens ro.
Sammen åbner vi vores hjerter og spørger naturen.
Hvad er hverdighed?
Så træk vejret dybt og lad dine skridt blive rolige.
For længe siden deltog jeg i et shamanistisk retreat.
Den første aften blev vi bedt om at skrive et ord for,
Hvad hverdighed betød for os.
Jeg skrev fødselsret.
Det kom til mig som en dyb ændrervished,
At hverdighed er medfødt,
Knyttet til vores blotte eksistens.
Vi fødes forskellige,
Men alle lige i naturens øjne.
Alle har en funktion i livets store kredsløb,
Og ingen kan stå alene.
Som en del af retreatet gik vi på varselstaning.
En gammel praksis,
Hvor man træder ind i naturens fortryllede verden for at søge svar.
Det er denne vandring,
Jeg nu vil tage dig med på.
Start med at finde et roligt sted,
Hvor du kan trække dig tilbage og ikke blive forstyrret.
Du kan enten sidde eller ligge ned,
Alt efter hvad der passer dig bedst.
Gør dig det behageligt og luk så øjnene.
Tag nogle dybe indånding.
Hold vejret kort.
Og giv så slip.
Og slap af i hele kroppen.
Tillad dig selv at komme til stedet og være nærværende.
Lad tankerne fare.
Lyt til de signaler,
Din krop sender dig.
Mærk efter.
Hvordan har du det lige nu?
Anerkend eventuelle spændinger eller smerter og send dit åndedræt derhen,
Hvor du oplever ubehag.
Prøv for hvert åndedrag at slappe lidt mere af.
Mærk at du er alene og at dit hjerte slår.
Tillad dig selv bare at eksistere.
Du behøver ikke ændre noget.
Du er allerede nok.
Du er her.
Forestil dig nu,
At du står på en frode i æg.
Det er formiddag.
Først på sommeren.
Solen varmer blidt og luften er frisk og levende.
Der dufter af blomster og grøn vækst.
Som om jorden selv ånder og inviterer dig ind.
Foran dig snurren smalt stiger sig ind mellem træerne.
To majestætiske bøgetræer markerer indgangen.
Du ser lyset danse i bladene.
Du hører fuglene synge i trækronerne.
Alt omkring dig er i bevægelse og alligevel er her helt stille.
Skoven kalder.
Du står på tærskelen.
Dit spørgsmål er klart.
Hvad er værdighed?
Og hvordan kan jeg indtage min plads i den store sammenhæng?
Mærk jorden under dine fødder.
Lyt til skovens kalde.
Når du er klar,
Så træd ind mellem træerne.
Over tærskelen.
Og ind i den fortrymmede verden.
Nysgerrig og forventningsfuld går du gennem skoven.
Hvem vil du møde undervejs på din vandring?
Hvem kan give dig svar?
Du følger stien et stykke tid.
Og lægger sig mærke til en klynge af gamle træstubbe.
De er mørke af elle og rød.
Overgrået af svampe og mos.
Alligevel udstråler de en stille ynde.
De viser dig,
At man godt kan være vigtig og have en plads.
Selvom man ikke rager op over alle andre og kaster lange skygger.
De engang så stolte træer har fået et nyt formål.
De giver mad og husly til smådyr,
Mos og svampe.
Deres formåen er en anden end tidligere.
Men de træder velvilligt til og accepterer deres situation og ro.
Der er tider til at vokse mod himmelen.
Tider til at søge ned i rødderne.
Og tider til at give slip og omfavne det nye.
Der er en stille værdighed i at få det bedste ud af det,
Man har.
Ophold dig nu en tid hos træstubbene.
Spørg dem,
Hvad de kan fortælle dig om værdighed.
Og hvordan du bedst kan arbejde med det,
Du har.
Det er nu tid til at tage afsked med træstubbene og fortsætte din vandring.
Du går efter tænkson gennem skoven,
Mens du overvejer træstubbenes budskab.
Efter et stykke tid står du foran et stort bøgetræ.
Det tårner sig majestætisk op,
Men midt i stammen er der et hul.
Træet er sygt,
Og det indre er rådende.
Bøgetræet fortæller dig,
At værdighed ikke handler om perfektion.
Det handler om sandhed.
Om at ture og træde frem,
Præcis som man er.
Med alt,
Hvad det indebærer.
Der er en værdighed i at blive set.
Vil nu panden mod bøgetræets stamme.
Spørg det,
Hvad værdighed er,
Og hvordan du kan træde åben frem med alt,
Hvad du er.
Tak nu træet for dit råd,
Og fortsæt din vandring.
Skoven skifter.
Bøgetræerne giver plads til græn.
Solen stråler og danser mellem stammerne.
Foran dig ligger en lysning.
Luften knitrer af energi.
Du træder ind i lyset og står helt stille.
Det gyldne lys fylder dig med fred og kraft.
Du mærker glæden ved at være til.
Lyset bekræfter,
At du er elsket at være sat alene,
Fordi du er til.
Stå nu et øjeblik i lyset.
Mærk,
Hvordan det fylder din krop med livskraft og ny energi.
Spørg sollyset,
Hvad det kan lære dig om din egen værdighed.
Træd nu ud af sollyset.
Tak det for at dele sin visdom med dig,
Og fortsæt din vandring.
Du går videre gennem skoven.
Længere frem ligger en stor sten.
Den visker.
Sæt dig her.
Tag et hvil.
Træk vejret.
Lyt.
Taknemmeligt tager du imod stenens invitation og sætter dig ned.
Du trækker vejret roligt og tillader dig selv at hvile.
Stenen fortæller dig,
At værdighed handler om at være opmærksom og lytte til din egen indre stemme.
Mange af os haster af sted efter normer og forventninger.
Vi glemmer at lytte til vores egen sandhed.
Når den indre stemme bliver tavs,
Forsvinder værdigheden.
Sid nu et øjeblik på stenen.
Lyt.
Hvad kan den fortælle dig om værdighed?
Og hvad visker din egen indre stemme?
Rejs dig nu roligt fra stenen.
Tak den for at have boret dig,
Mens du hvilede og lyttede indad.
Fortsæt så din vandring.
Et stykke længere op ad stien kommer du forbi flere store myreturer.
Små insekter arbejder flittigt i struktureret orden.
Alle har en plads.
Alle bidrager til fællesskabet.
Du ser,
At værdighed handler om at tage sin plads og samtidig give andre plads til at indtage deres.
Vi er alle en del af en helhed.
Det store livsvæv og de menneskelige fællesskaber vi tilhører.
Familie,
Venner,
Arbejde,
Tro,
Køn,
Etnicitet osv.
Spørgsmålet er,
Hvad kan du bidrage med?
Hvad er dit unikke talent?
Og hvordan kan du udleve det?
Brug nogle stunder sammen med myrene til at overveje dit svar.
Det er nu på tide at vende hjem.
Tak myrene for deres råd og gå så roligt tilbage gennem skoven.
Forbi myreturerne.
Forbi stenen.
Gennem lysningen med det magiske sollys.
Forbi bøgetræet.
Og forbi træstubbene.
Værk hvordan energien skifter og du langsomt vender tilbage til din hverdagsbevidsthed.
Træd til sidst ud på inden.
Tag nu en dyb indånding.
Hold vejret kort.
Og pust så ud igen.
Mærk hvor din krop er i kontakt med underledet.
Fornem tyngden i den.
Du er tilbage.
Åbn øjnene,
Når du føler dig klar.
Brug nu et øjeblik på at mærke efter.
Hvordan har du det lige nu?
Hvilken effekt havde meditationen på dig?
Og er der noget du gerne vil arbejde videre med?
Tak fordi du var med og havde mod til at arbejde med din egen værdighed.
For at rodfeste din oplevelse vil jeg anbefale dig at skrive dine indsigter ned og reflektere over dem.
Hvad er værdighed for dig?
Og hvordan kan du bedst udleve din?
Gentag denne meditation,
Når du ønsker at se dig selv i øjnene.
Når du vokser ud i din gange selvforståelse.
Eller når du tvivler på din egen værdighed og har brug for at blive mindet om den.
Har du lyst til at meditere videre med naturens kræfter,
Kan du lytte til mine fire element-meditationer.
Du finder dem her på Insight Timer,
Når du er klar til at gå dybere.
Hvor du står stærkt i din kræft,
Om at tro og under,
Guide din vej.
