Velkommen til KONTEMPLATION og til denne guidede meditation med Peter Høgh.
Der er et paradoks i den meditativ indstilling.
Og det er,
At på den ene side forsøger vi at være så afspændte og fuldstændig projektløse som muligt.
På den anden side er vi nødt til at samle hele os selv i en dyb målrettet dedication for at møde den energi og den fordybelse som meditationen fører til.
Noget af løsningen på det paradoks eller den modsigelse rummes af udtrykket den naturlige disciplin.
Det vi leder efter,
Den tilgang til meditation,
Som har vist sig at være holdbar og føre længst,
Den er naturlig disciplineret.
Der er ikke noget facit,
Nogen opskrift til,
Hvordan man finder den form for vedholdenhed.
Men noget af nøglen ligger i en af grundbetydningerne af ordet disciplin,
Der kommer af latin disciplinae,
At indordne sig under en regelmæssighed,
Man har forstået nytten og betydningen af.
De der får en regelmæssig praksis og har mest glæde af den,
Har fundet ind til den naturlige disciplin.
Og selvom der ikke er nogen opskrift på den,
Så kan man alligevel sige en lille smule om det.
Altså vi kan starte med situationen her,
Som vi sidder her.
Hvis du mærker efter nu,
Kan vi ikke finde afspændtheden i os selv.
Vi forstår uden videre værdien af at forsøge at spænde af så dybt som muligt.
Og kan vi ikke samtidig mærke,
At det faktisk er muligt at sætte hele vores væsen ind på at give plads til den afspænding?
Så det er ikke mere mystisk end det.
Hvis man koncentrerer sig om at spænde helt af,
Også om at afspænde koncentrationen,
Så forener man både den projektløse løshed med en dedikeret retning mod noget værdifuldt.
Så laver vi jo faktisk,
Som vi sidder her,
En lille demonstration af den naturlige disciplin.
Et billede,
Vi kan lade os inspirere af,
Kommer fra den tibetanske buddhisme.
Der siger de,
At når vi glæder os til en meditativ periode,
Enten den er fem minutter eller en time,
Når vi søger frem mod den med samme glæde som jakkoksen søger frem mod en plet med grønt,
Saftigt græs,
Så er vi fat i den naturlige disciplin.
Det billede fortæller os noget om,
Hvad den naturlige disciplin rummer.
Den rummer et lystaspekt,
Et kropsligt lystaspekt,
Som jakkoksen glæder sig til grønt græs.
På samme måde glæder vi os til den kropslige helhed og afspænding og muligvis velbefindende,
Som kan rummes eller foranledes af en meditativ periode.
Nu er vi ikke okser,
Men mennesker,
Så der indgår også i den naturlige disciplin et hjerteaspekt.
Vi kan mærke,
At det at sidde er godt for os,
Og måske ikke kun for os,
Men i det omfang,
At det hjælper os til en forbedret kontakt med vores omverden,
Så kan det også have en gunstig effekt for andre mennesker.
Så den naturlige disciplin har et lystmoment og et hjertemoment,
Eller en hjertekomponent.
Vi ved også,
At man under tiden,
For at nærme sig projektløs dedikation eller naturlig disciplin,
Er nødt til at bruge sine viljeskræfter.
Måske må vi som begyndere også beslutte,
At nej,
Nu vil jeg meditere et kvarter om dagen,
Fem dage om ugen og prøve det her i et par måneder for at se,
Om det er noget for mig.
Det er mange gange,
Har jeg set,
At det er den type beslutninger,
Som fører til opdagelsen af den naturlige disciplin.
Lige så stille og roligt er man glædet ind i en atmosfære,
Hvor man til sidst ikke vil undvære at meditere,
Fordi det er blevet en naturlig nødvendighed,
Som at børste tænder eller tage et brusebørn.
Til sidst vil jeg sige,
At når vi oplever punktvis eller i længere stræk,
At vi har fat i en indre nødvendighed,
At vi er på sporet af den naturlige disciplin,
Så kan vi,
Når vi mærker indad,
Måske opdage,
At den kommer fra så dybt et sted,
At man må sige,
At motivationen ligger dybere end et eventuelt kropslig velbehag og også dybere end det,
Vi almindeligvis forstår ved hjertefølelser.
At der er en irrationel,
Meningsfylde forbundet med den naturlige disciplin,
Hvor forklaringerne smelter bort,
Hvor man bare må sige,
At jeg sidder eller jeg mediterer de her fem minutter eller den her halve time,
Fordi jeg kan ikke forklare det,
Men det er bare nødvendigt.
Det bringer mig nærmere en dybere oplevelse af mening med mit liv og med livet i det hele taget.
Kan vi sammen til sidst lytte ind gennem,
Altså måske mærke kroppens tilfredshed eller accept af,
At vi sidder her i den her kogende meditation og måske hjertets værtsættelse af det her lille stykke selvomsorg og måske også,
Hvis det er en rets ud af,
Omsorg for andre.
Og måske længere end det uforklarelige,
At det giver mening at sidde her sammen.
Bare de her øjeblikke.
