
Bevidstgørelse Og Afspænding Af Kropspanseret
Denne kropsskanning baserer sig på Wilhelm Reichs beskrivelse af typiske spændingsområder i kroppen – det han kaldte kroppens pansringsringe. Wilhelm Reich (1897-1957) var en østrigsk læge og psykoanalytiker i generationen efter Sigmund Freud. Han var på flere måder kontroversiel og forud for sin tid, og hans forståelse for sammenhængen mellem kroppen og psyken dannede grundlag for senere terapiformer, der inddrager begge aspekter. Ideen bag Reichs arbejde med at forløse og frisætte kroppens unødige spændingsmønstre – kaldet kropspanseret eller karaktérpanseret – er, at psykologiske spændinger eller blokeringer spejler sig i kropslige blokeringer. Disse forhindrer vitalenergiens frie flow i kroppen. Derved hæmmes mennesket såvel kropsligt som psykologisk. Ved at arbejde hen imod en frisættelse af de hæmmende spændingsmønstre i kroppen, vil såvel kroppen som psyken blive frisat. Kroppens vitalenergi vil kunne flyde frit.
Meet your Teacher

Nørre Snede, Denmark

