Sæt dig godt til rette på en stol eller på en pude på gulvet.
Sæd med en ret ryg og nogle afslagrede skuldre.
Prøv at slappe af i kroppen og slappe også af i sindet.
Se om det er muligt at overgive sig til øjeblikket,
Som det er lige nu.
Læg mærke til,
Hvordan det er at være til stede.
Hvad kunne der være at lægge mærke til?
Læg mærke til underlaget.
Hvordan det er at sidde på enten stolen eller puden.
Bare mærke fornemmelsen af at sidde.
Bring op opmærksomhed til åndestrettet.
Prøv at lægge mærke til,
Hvordan det er at trække vejret ind igennem nissen.
Mærk luften ind igennem næsebordene.
Læg mærke til,
Når luften kommer ned i kroppen,
Hvordan maven udspiller sig.
Bring opmærksomhed til,
Når luften siver ud af næsebordene igen.
Så sid bare og vær med åndestrettet.
Læg mærke til hver eneste inhalering.
Læg mærke til luften,
Når den siver ud af næsen igen.
Så vi ændrer ikke på åndestrettet.
Vi bringer bare opmærksomhed til,
Hvordan det opleves,
Når vi trækker vejret.
Vi bringer fuld opmærksomhed til åndestrettet.
På et tidspunkt,
Når vi sidder her med vores åndedræt,
Vil vores sind tage os med i tankerne.
Der vil være nogle tanker,
Som driver afsted med os.
Når det sker,
Så prøver vi at lægge mærke til,
Hvad indeholdet er af tanken.
Det kan være,
At tanken indeholder noget,
Der bekymrer os.
Og i stedet for at lade os drive afsted med tanken,
Som bekymrer os,
Og alt det efterfølgende,
Der kunne komme ud af den første tanke,
Som tager den næste tanke,
Og som måske til sidst bliver en historie,
Så prøver vi at lægge mærke til,
At nu er vi drivet afsted i tankerne,
Og er kommet væk fra åndestrettet.
Og når det sker,
Så giver vi slidt på tanken og vender tilbage til åndestrettet.
Vi vender tilbage og bare er sammen med åndestrettet.
For nogen kan det hjælpe at give tanken en overskrift.
Så hvis det er tanke om bekymringer,
Så kunne man jo give den en overskrift bekymring.
Og så give slidt på den og vende tilbage til åndestrettet.
Det kunne også være,
At vi havde nogle tanker om planlægning.
Noget,
Der skal ske i fremtiden.
Så kunne vi kalde det en planlægning.
Give slidt på tanken og genvende tilbage til åndestrettet.
Så der er ikke noget galt med,
At vi tænker,
Når vi mediterer.
Det er vores menneskelige natur,
At vi gør det.
Så vi kan ikke lade være med at tænke.
Men vi kan finde ud af,
Hvilke tanker vi har,
For på den måde at lære os selv at kende.
Vi kan samtidig også lære at give slidt på tankerne,
Så tankerne ikke kommer til at fylde for meget.
Men kunsten kan være at opdage,
Hvad det er for nogle tanker,
Vi har.
Og det er det,
Vi kan finde ud af,
Bl.
A.
Når vi mediterer.
Her får vi muligheden for at lægge mærke til,
Hvad det er for nogle tanker,
Der kommer til os.
Hvad det er,
Der optager os.
Så når vi opdager,
At vi sidder med en tanke,
Så lægger vi bare mærke til indholdet af tanken.
Og giver slidt på den igen.
Måske med en overskrift.
Det hedder planlægning eller bekymring.
Og vender hele tiden tilbage til åndestrettet.
Så lidt mærke til,
Hvor det sindt er lige nu.
Måske det er nogle tanker.
Og hvis det er,
Hvad er det for nogle tanker,
Du har?
Hvad er indholdet i dem?
Og det er samtidig også en træning i ikke at dømme sine egne tanker.
Det er en øvelse i at observere tankerne.
Fri for domme og vurderinger.
Kun for at opdage,
Hvad er det for en tanke lige nu.
Og så slipper vi den og vender tilbage til åndestrettet.
Tilbage til at være til stede her og nu.
Så prøv de sidste par minutter af den her meditation.
Og bare være sammen med åndestrettet.
