Så start med at sætte dig godt til rette i stolen,
Så du har fornemmelsen af at sidde med en åbenhed og en balance.
At der både kan være en fornemmelse af tyngde,
At du sidder godt ned i sædet,
Men også en fornemmelse af vågenhed,
At du også sidder oprejst eller rent.
Så der er både noget,
Der går nedad og noget,
Der går opad.
Hvis du vil,
Så kan du lukke øjnene,
Men det er også fint at sidde med åbne øjne,
Hvis det føles mest tilpas.
Hvis du gør det,
Så bare kig ned i gulvet eller ud i luften,
Uden at fokusere på noget.
Prøv bare lige at lade fornemmelsen af,
At noget falder på plads eller synger på plads.
Prøv at se,
Om du kan lade den indfinde sig,
Uden at du skal gøre mere ved det.
Nogle gange bruger jeg billedet af den her glaskugle,
Jeg havde som barn,
Hvor der var et snelandskab indeni.
Hvis man rystede den,
Så vivlede det rundt,
Og når jeg satte den på min kommode ved min seng,
Så kunne jeg se,
Hvordan de der snifnug,
Som vi forestillede,
Vivlede rundt og gradvist begyndte at dæle og lægge sig hen over det landskab,
Der var i min snekugle.
Så fornemmelsen af,
At noget synger,
Uden at du behøver at anstrenge dig for det på nogen måde.
Prøv at lægge mærke til siddet og kontakten mellem krop og stol.
Prøv at mærke,
At der er en kontaktflade der.
Også lade opmærksomheden gå længere ned gennem benene og knæene og antrene,
Ned til fødderne og fodsåler.
Og håndflader og ansigt.
På en måde mærker hele kroppen.
Så lad os lige slå den der øvelse an,
Som vi lavede i går.
Prøv at lægge mærke til,
At du kan samle din opmærksomhed midt i hovedet,
Der hvor tankerne på en måde udspringer.
Der er sådan et kreativt centrum midt inde i hovedet.
Så bare lad opmærksomheden samle sig der.
Det er ikke noget,
Du behøver at anstrenge dig for at gøre.
Det sker nærmest af sig selv,
Hvis du tillader dig.
Og så med en indånding lad opmærksomheden glide ned af den her elevatorsgang ned til bunden af kroppen.
Og lige når du har vejrtrækning inde,
Mærk området dernede i bunden af kroppen,
Inde i midten.
Og så med udånding lad opmærksomheden glide op igen til midten af hovedet.
Så vi lige får skabt den her balance,
Der kan være her mellem vores tanker og vores krop.
Prøv så nu at slippe den her øvelse.
Og prøv at tænke på et tidspunkt,
Det kan være for ikke så længe siden,
Det kan også være for meget længe siden,
Hvor du oplevede,
At der var nogen,
Som så dig.
Nogen,
Der var gode ved dig.
En,
Som vildtede det godt,
Og som også viste det på en måde,
Så du ikke var i tvivl om,
At vedkommende vildtede det godt.
Det kan være en,
Du kender rigtig godt,
Det kan også være et mere perifært eller tilfældigt menneske.
Så uanset om det er en stor eller en lille begivenhed,
Så bare prøv at komme i tanke om et tidspunkt,
Hvor du havde den her oplevelse af at blive set.
Hvor du kunne mærke,
At han eller hende vildtede mig det virkelig godt.
Og prøv bare at lægge mærke til den fornemmelse,
Der kommer i kroppen,
Når du husker sådan en episode.
Det kan være,
Du husker flere,
Det er ikke så vigtigt,
Men det vigtige er på en måde lige at få aktiveret den her fornemmelse af ressource.
Den ressource,
Der kan være i en relation,
Hvor du føler dig tryg.
Og hvor du kan have tillid til,
At du bliver set og forstået som dig,
Med den du er.
Og prøv at lade den her fornemmelse,
Det giver i din krop og dit sind,
Prøv at lade den samle sig i brystkassen.
Sådan midt i kroppen,
Men længere op end der,
Hvor vi var før.
Nogle siger omkring hjertet,
Men det kan du selv lige mærke.
For mig er det midt i brystkassen.
Det finder du selv lige ud af.
Det samler sig naturligt.
Og prøv bare lige at lade opmærksomheden hvile med den her fornemmelse af at blive set.
Uden præstation,
Uden anstrengelser,
Men bare fornemmelsen af at kunne hvile i at være set.
Og prøv så at tænke på et menneske du kender,
Som kunne have brug for at blive set.
Som har det svært.
Som måske lider af noget,
Eller på en måde har det svært med livet.
Og prøv at se om du kan få fornemmelsen af at sende den her fornemmelse,
Som du har i midten af kroppen,
I brystkassen.
Om du kan sende den fornemmelse ud mod den person.
Det er en forestilling.
Prøv at se om du kan gå med den forestilling af at sende noget omsorg,
Noget venlighed mod den person.
Så han eller hun,
Hvis I var i kontakt,
Ville kunne føle sig set på den måde,
Som du selv kender til.
Prøv så bare at slippe det og slappe af igen.
Lad opmærksomheden brede sig lidt ud i hele kroppen,
Og så lige mærke,
Hvordan er der nu.
Ude i hele kroppen.
Fornemmelsen af benene og kroppens kontakt til stolen og brystkassen og maven.
Skuldrene og nakten og hovedet.
Hele kroppen.
Og så bare slippe og lad det være som det er.
