Let Og Sikker Gang På Jorden

Udgangspunktet for denne meditation har Peter, fortæller han, lånt af Agnes Henningsen hvis erindringers første bind har titlen Let gang på jorden.

Der blev efterfulgt af et andet bind, Letsindighedens gave.

Begge titler var ment som venlige provokationer for en bonert samtid (første bind udkom i 1941): Letsind og let gang er betænkelige eller i hvert fald risikable ord som klinger af overfladiskhed og uansvarlighed.

Denne guidning låner lidt af denne provokation til, i den alvor som meditation ofte har, at pege på betydningen af lethed, af ubekymrethed.
Hvorefter der tilføjes endnu et element: Sikkerheden, præcisionen.

Selv om guidningen er helt kort, den varer bare syv minutter, finder den tid til at pege på tre fundamentale fif til den som vil træne i at bevæge sig på én gang vægtløst og præcist: Betydningen af kropsbevidsthed når vi er i kontakt med andre. Vigtigheden af små, upåfaldende pauser, også midt i talestrømmen.

Transcript

Velkommen til KONTEMPLATION og til denne guidede meditation med Peter Høgh. Årskriften for denne her lille meditation har jeg lånt af den vidunderlige danske forfatterinde Agnes Henningsen, Som er død for mange år siden, Og skrev en meget fin bog, Der hedder Letgang på jorden, Som er et tidligt manifest af en virkelig frigjort kvinde på et historisk tidspunkt, Hvor det var meget vanskeligt og risikabelt at være frigjort. Hun havde mange mænd i sit liv, Også mange markante mænd. En af dem var Carl Ewald, Og han blev far til Paul Henningsen. Agnes Henningsen var Paul Henningsens mor, Ham med pH-lamperne og også et omfattende forfatterskab. Så titlen, Som jeg har taget, Jeg har taget titlen fra hendes bog, Letgang på jorden, Og så vil jeg gerne tilføje et ord, Så årskriften kan være let og sikker gang på jorden. Letheden peger på en meditativ kvalitet, Vi prøver at tage med ud i verden fra puden, Nemlig en bekymringsfrihed, Der kan komme, Når man træner i at slippe tanker og spændinger. Der kan man være heldig at få en svævende kvalitet, Og der er letheden let at gå let ud i verden. Men samtidig bringer meditation en grounding, En jordforbindelse, Som gør, At man ideelt set eller er til træder sikkert, Så derfor let og sikker gang på jorden. Og det, Der er udfordrende eller kan være udfordrende, Når vi vil have den meditativ balance og ro og stilhed og fordybelse, Vi kan være heldige at nå på puden, Ud i verden til andre, Det er, At mængden af information trykket på os er så meget større. Så hvordan bevarer man de meditative kvaliteter under større tryk? Det er jo noget af det, Man blandt andet træner i gående meditation. Så der er tre hoved, Råd eller fif, Og jeg prøver selv at gøre det, Mens jeg taler. Og måske du vil gøre det sammen med mig, For jeg forestiller mig, At du sidder eller står foran mig i det her øjeblik, Mens jeg taler. Den ene mulighed er, Og det er måske den vigtigste, At mærke kroppen, Ikke mindst fødderne, Nu vi taler om at gå gennem verden. Man kan godt træne sig op til, Samtidig med at man taler med en anden, Samtidig med at jeg lige nu oplever, At jeg virkelig er i kontakt med dig, At du står foran mig, At jeg ser dig og mærker dig, Så mærker jeg samtidig mine fødder. Du kan jo lave en lang meditation, Bare om vigtigheden af at omsorge for fødderne, Gode sko med plads i topboxen, At du har sokker på, Du kan lide. Det er jo alt sammen noget, Der hjælper til at sende opmærksomheden ned til fødderne. Men fødderne og kroppen, Og mærk den, Mens man er i kontakt udadtil. Det vil være et første råd, Og det gør vi sammen. Det næste råd, Det er pausen. Altså, At samtidig med at jeg taler, Så laver jeg ganske korte ophold, Og i de korte ophold, Der mærker jeg mig selv, Der går jeg indad. Jeg har en veninde, Der har mødt Dalai Lama på Tomans hånd flere gange, Og han har fortalt hende, At de karakteristiske pauser han laver, Som du måske kender, Er meget vigtige med medfølelse. Der er sådan nogle helt karakteristiske korte pauser, I dem praktiserer han dybt indad. Så kan vi ikke gøre det, Du og jeg nu, Vi holder kontakten, Og helt umærkeligt, Det er upåfaldende, Så laver man sådan nogle ganske korte stop, Hvor der lige er tid til at mærke sig selv. At lave det Søren Kirkegaard kalder et hemmeligt tilvejebringe, Et hemmeligt indre stævnemøde med Gud. Og hemmeligt skal det være, Fordi vi ikke skal bruge vores praksis som en belastning for andre, Eller som noget, Vi bygger en identitet op omkring. Jeg er så indadvendt og blevet, Og det kan godt være, Jeg ser fuldstændig udknaldet ud, Men det er, Fordi jeg er sådan et dybt menneske, Det bliver absurd. Jeg får opbygget et for kraftigt praksisego. Så korte, Upåfaldende pauser med kropskontakt. Og det sidste råd, Det er, Og igen forestiller jeg mig, At du står foran mig, Eller sidder foran mig, Og du kan måske forestille dig mig, Så er til at flytte opmærksomheden, Ikke fra det, Du siger, Eller fra det, Jeg siger nu, Og som du vil svare mig mere om et øjeblik, Til atmosfæren mellem os, Som ligger dybere end, Hvad der bliver sagt, Så vi ikke bliver suget væk af hinandens historier og ord, Som vi hører, Vi hører dem og respekterer dem, Men en gang imellem, Så mærker jeg atmosfæren mellem dig og mig. Så kroppen, Den upåfaldende pause og atmosfæren, Så kan vi måske gå let, Men sikkert ved siden af hinanden og andre mennesker ud i verden. Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018

Reviews

Tak for en god kort brugbar intro-til at bevare kontakten med en selv 🫶🏽