Velkommen til kontemplation og til denne guidede meditation med Peter Høgh.
Når den her meditation har fået overskriften,
Det du leder efter,
Leder allerede efter dig.
Selvfølgelig vil vi gerne pege på noget af den hjælp,
Vi får,
Vi har mulighed for at få fra praksis.
Noget af den hjælp eller støtte,
Der ligger indbygget i vores eget system,
I vores krop,
Hjerte og bevidsthed,
Som vi i en vis forstand ikke behøver at gøre noget for at gøre os fortjent til.
Vi bruger ofte det udtryk om menneskelig vækst,
Hvis vi har opdaget,
Eksempelvis meditation har fået en praksis,
At vi er på en udviklingsvej.
Vi siger,
At vi er på en rejse,
Men bruger også ofte billedet af et bjerg og en bjergbestigning om den spirituelle opvågningsproces,
At man bevæger sig opad mod et fjernmål.
Og alle de her fine udtryk peger på,
At når vi praktiserer,
Så ændrer på sigt landskaberne sig både inden i os og omkring os.
Så det er værdifuldt udtryk.
Men det er også vigtigt at sige,
Og det er hvad vi vil forsøge at pege på her,
At dybest set,
Så skal vi ikke rejse.
Vi skal ikke et andet sted hen.
Den nu og den livsintensitet og hjertevarme,
Vi bevæger os ind imod,
Den er lige her,
Hvor du sidder,
Ligger,
Går eller står.
Jeg siger sidder,
Ligger,
Går eller står,
Fordi måske lytter du til det her gående,
Og måske sidder du ned i en stol eller en sofa,
Og måske ligger du.
Det under alle omstændigheder er godt at mærke kroppen,
Uanset om du er i bevægelse eller stille.
Det vi vil prøve i denne her guidning,
Det er at gøre os klart,
At praksis netop ikke er at flytte sig,
Men at gøre det nu,
Som er her,
Større og dybere,
Eller måske sagt endnu mere præcist,
At tillade sig at se nuet,
Altså vores situation,
Netop og her og nu,
Allerede er større og dybere,
Eller selv kan vise sig at være større og dybere,
End vi så tit ser.
Hvis vi begynder med kroppen,
Som vi så tit gør,
Når vi guider efter det,
Vi kalder femkanten,
Som jo er bevidstheden om kroppen,
Vejrtrækningen,
Hjertefølelserne,
Bevidstheden som sådan,
Og grundkreativiteten eller altings foranderlighed,
Når vi støtter os til den,
Så er det også fordi,
Den peger på det,
Der bliver gjort for os.
Når bare vi et øjeblik vender opmærksomheden indad.
Så hvis du nu mærker kroppen med den indstilling,
At du ikke skal gøre noget andet end at mærke dig selv,
Så vil du opdage,
At kroppen selv begynder at slappe af,
Eller sagt på en anden måde,
Kroppen forsøger altid at spænde af,
Når den får lov,
Hvis den ikke decideret skal foretage sig et eller andet,
Der kræver en opspænding.
Men der er en naturlig tilbøjelighed til,
At restspændinger og overflødige kontraktioner langsomt begynder at opløses,
Bare når du mærker kroppen.
Så det du leder efter,
Når du forsøger at spænde af,
Det leder allerede efter dig.
Dybe aspekter af dit nervesystem og selve den måde,
Din krop er skabt på,
Som dens dybere strukturer er,
Forsøger selv hele tiden at etablere helhed,
Altså at hjælpe dig til at mærke større dele af den,
Større dele af det kropslige nu,
Eller af nuets kropslighed,
Og denne mærken mere,
Denne spontane mærken mere,
Følges af afspænding.
Lad os mærke det i et øjeblik.
Og flytter du opmærksomheden videre til dit åndedret,
Uden at lave det om,
Uden at forsøge at ændre det,
Så mærk hvordan det af sig selv vil forsøge at få plads,
Også i buen,
Altså længere nede,
Og hvordan det af sig selv glider mod et roligere leje,
Bare ved at du mærker det.
Så det afspændte,
Fordybet åndedret,
Vi søger i åndedrets praksis pranayama,
Det søger allerede efter os.
Mærker vi hjertet og husker på,
At det er det chakra,
Det kropsområde,
Som dårligst tåler at blive presset,
At blive forsøgt disciplineret,
Så vender vi bare opmærksomheden mod brystområdet og hjertet,
Uden på nogen måde at forsøge at fremtvinge hjertefølelsen.
Og venter vi et øjeblik projektløst,
Uden nogen målforstilling med kontakt til hjertet,
Så er der mulighed i hvert fald for at opdage,
At hjertet både længes efter søger og kan åbne,
Når der er lejlighed til det.
Altså at de kærlighedens følelser,
Som er sådan en afgørende del af et meningsfuldt liv,
Og her tænker jeg især på vores kærlighed til andre,
Allerede langt inden for vores hjerte leder efter lejlighed til at komme til,
At det at synes om at have tillid til og at elske er en naturlig bevægelse,
Der et sted langt inden for os leder efter lejlighed til at ekspandere,
Til at finde muligheder i verden.
Så den kærlighed vi alle sammen leder efter,
Leder allerede langt inde fra os efter muligheder for at komme til verden.
Og går vi til bevidstheden,
Så er det helt enkelt at tillade sig at mærke,
At der altid er et meget større rum end det som tanker og optager i bevidstheden.
Der er altid noget udenom.
Der er altid mere.
At bevidsthedsaspektet af nuet altid er større end det indhold,
Der fylder det.
Og bare det at vi mærker det et øjeblik uden at gøre noget,
Uden at lave nogen form for tanke- eller hjernegymnastik,
Bare hviler et øjeblik og mærker bevidsthedsrummet,
Så er der en rigtig god chance for,
At vi kan mærke det ekspandere og klares en lille smule.
Det er som om at frirummet,
Bevidsthedens frirum,
Prøver hele tiden at gøre opmærksom på sig selv.
Ikke højt råbende,
Men på sådan en bled,
Gennemtrængende måde.
Siger bevidstheden til os,
Vil du være,
At jeg er meget større,
Jeg har meget mere rum,
End du så tit tillader dig at lægge mærke til.
Så det bevidsthedsfri rum,
Vi leder efter,
Det prøver hele tiden af sig selv at træde frem for os.
Og sidder vi et øjeblik med de her fire aspekter af nuet,
Nuets kropslighed,
Nuets vejrtrækning,
Hjerteaspektet af nuet,
Af vores situation her,
Og bevidstheden,
Bevidsthedsrummet,
Så mærk hvordan,
At vi lige nu i hvert fald ikke behøver forestillingen om at rejse.
Det vi har gjort og gør,
Er bare tillade os at mærke lidt flere og lidt dybere aspekter af nuet.
Vi bruger vores opmærksomhed til at stykke nuet sammen,
Til at samle nogle flere brikker af nuet,
Forværre lidt mere,
Og mærk nu hvordan det er muligt,
Hvis vi slipper distinctionerne,
Altså de her fire aspekter af nuet,
Hvordan de af sig selv smelter sammen.
Det er jo den bevægelse mod helhed,
Som findes både i vores krop og psyke.
Der er hele tiden noget,
Der prøver at gøre os mere hele,
Som inviterer til,
At vi oplever os selv som den helhed vi dybest set er.
Og det kunne vi tage som et udtryk af det femte aspekt af femkanten,
Det vi kalder grundkreativiteten,
Det vil sige den naturlige opfindsomhed,
Der er nedlagt i vores krop,
Åndedræt energisystem,
Følelser og bevidsthed.
Den naturlige opfindsomhed,
Med hvilken en mere hel og intens måde at væge nuet på,
Prøver at komme til i os,
Uden vi sådan set behøver at gøre andet end det vi gør nu,
Altså sidde et øjeblik og mærke,
At vi ikke skal et andet sted hen,
Men at det vi sidder i,
Som man kunne kalde situationen eller nuet,
Måske er lidt større og lidt dybere,
End vi havde forestillet os,
Og at netop den erfaring,
Den leder efter dig.
Og lige nu er den nået en lille smule frem til os.
