Bjergmeditation

Standardværket The Encyclopedia of Eastern Philosophy and Religion fortæller at meditationer hvori vi forestiller os at vi er naturen, for eksempel at vi er en sø, at vores bevidsthed er den åbne himmel, at vores hjerte er en sol, går tilbage til nogle af de tidligste nedskrevne praksisinstruktioner vi har fået overleveret.

Det gælder også den klassiske bjergmeditation som Martin her giver sin version af. En version som på én gang er tro mod traditionen og helt moderne.

Idéen er at forestille sig at til at begynde med kroppen og derefter hele os er et bjerg. Martin bygger denne kreative forestilling, det som kaldes en visualisering, op ved først at føre os gennem kontakten til jorden, til vores mulighed for at mærke tyngdekraft og derfra en fysisk afspændt fylde. For derefter at invitere den ene efter den anden af bjergets kvaliteter ind i praksisrummet og hjertet.

Transcript

Velkommen til kontemplation og til denne guidede øvelse med Martin Guldbær. Sæt dig i en behagelig siddende stilling, Enten på en stol eller på en pude på gulvet. Lad rygsøjlen være relativt rank, Så du sidder i en stilling, Der inviterer til ro og åbenhed. Mærk kroppen. Mærk kontakten til underlaget under dig. Vær bevidst om, At du sidder på jordens overflade, At du sidder på en kæmpe klode. En klode, Som via tyngdekraften drager dig ind til sig. Med andre ord er du holdt af jorden. Vil ind i kroppen og i kroppens forbundethed med jordkloden under dig for en stund. Jo mere du kan spænde af, Desto mere kan du åbne dig ned mod jordkloden. Lad fodsålerne være så afspændte som de kan. Lad håndfladerne være afspændte. Og lad også ansigtet, Så godt du formår det, Være afspændt. Mærk den åbenhed, Der er i afspændingen i ansigtet og i håndfladerne og i fodsålerne. På samme måde spænd af i bunden af kroppen, Så bunden af kroppen og sædet, Som er i kontakt med underlaget, Også kan åbne sig ned imod en dybere kontakt med jordkloden under dig. Mærk så hele kroppen på en gang. Hele kroppen og dens forbundethed med jorden under dig. Og forestil dig så, At du er et bjerg. Et stort bjerg, Som hæver sig op fra jordens overflade. Et kæmpe bjergmassiv, Som er en del af jordens overflade. En del, Som løfter sig opad mod himmelrummet. Mærk den enorme tyngde, Der er i et bjerg. I den form, Du lige nu forestiller dig, Du har. Og mærk den dybe forbundethed med jordkloden, Som du som bjerg er en del af. Prøv om du kan få en fornemmelse for den ro, Der er i at være et bjergmassiv. Et bjergmassiv, Der rejser sig op fra jordens overflade. Er det muligt at få kontakt med en form for urokkelig væren? Et bjergs værens kvalitet. Bliv i forestillingen om at være et bjerg. Og mærk dine bjergsider, Hvor der er træer nederst på siderne. Længere oppe kun stedsegrønne træer, Nåletræer. Højere op igen kun buske. Og øverst oppe måske kun græs og mos eller ikke andet end klippe. Fugle og insekter og andre dyr lever på de forskellige strækninger af din overflade. Når regnen falder, Ligger du urokkelig som et bjerg. Når solen bager på dine bjergsider, Ligger du urokkelig som et bjerg. Uanset om vinden pisker eller der er helt vindstille, Ligger du her og hviler ind i din egen urokkelig værens kvalitet. Uanset hvad der sker, Ligger du her og er. Når foråret kommer og alting begynder at spire og gro, Og der er et håbefuldt liv på dine sider, Så ligger du her og er. Mærk bjergets urokkelige værens kvalitet. Når sommeren kommer med behagelig varme og alting blomstrer og står i flor, Så ligger du her og er. I efterårskulden, Når bladene forandrer farve og begynder at falde, Hvor bær og frugter mettes i modenhed, Så ligger du her og er. Mærk bjergets urokkelige værens kvalitet. Og når naturen finder hvile i vinteren, Når kulden kommer og sneen falder og dækker dine sider, Så ligger du her og er. Stadig i forestillingen om, At du er et bjerg, Mærk bjergets fylde, Bjergets masse, Bjergets dybe forbundethed med og forankring i klodens enorme masse. I det du fortsat hviler ind i denne urokkelige værens kvalitet, Så mærk at tidsperspektivet for dig som bjerg er et helt andet end for et menneske. Vi tæller ikke i et menneskeliv, Men i millioner af år. Forsøg at få en fornemmelse for værens kvaliteten i så stort et tidsspand. Du ligger her og er i tusinder og adder tusinder af år. Årstider kommer og går, Mennesker og dyr fødes og dør, Og du ligger her og er. Så godt du kan, Hvil dybere og dybere ind i denne ordløse værens kvalitet. I bjergets urokkelige værens kvalitet. Mærk igen hele kroppen. Hele kroppen på en gang. Men forsøg om det er muligt at have noget af den samme værens kvalitet, Som du havde som bjerg, Med dig i din kontakt med kroppen. Lad kroppen være så afspændt som muligt, Imens du sidder her og er. Så godt du kan, Hvil ind i en ordløs kropslig forankring. En ordløs kropslig væren. Mærk igen kroppens kontakt til underlaget. Kroppens kontakt med jordkloden under dig. Mærk fodsålerne, Håndfladerne og ansigtet. Hvis du har haft lukkede øjne, Så tillad øjnene at åbne sig. Og hvis du har lyst, Kan du forsøge at tage noget af denne værens kvalitet med videre i dine gørmål.