2. Satipatthana. Følelstone - Vedanā. Instruktion og meditat
Christin Illeborg underviser i de 4 fundamenter for Mindfulness ud fra Satipatthana Sutta'en. Denne optagelse er den anden Satipatthana, som handler om mindfulness med følelsestoner. Optagelsen indeholder instruktion og en guidet meditation og er fra et Nordic Dharma silent retreat i Sverige. Tak for din donation – det betyder mere end du kan forestille dig. Din håndsrækning hjælper mig med at holde min arbejdsglæde gående og fortsat tilbyde noget til alle.
Transcript
På en måde kan vi sige at Buddhas undervisninger er et slags landkort over den menneskelige psyke.
Jeg har altid set ham som en ret praktisk mand.
Han var meget konkret i virkeligheden.
Han var altid interesseret i hvad hjælper.
Og hvad hjælper i forhold til at komme ud af kløerne på det som vi oplever holder vores liv tilbage.
Så da jeg i går snakkede om det her med at mindfulness har en retning.
Og at man kunne sige at retningen er at kunne udfolde sit fulde potentiale som menneske.
Så var han bare meget interesseret i hvad er det der gør at vi ikke folder os ud.
Hvad er det for nogle tendenser.
Hvad er det for nogle små stier.
Eller nogle gange sådan en motorvej vi har inden i os af automatikker som holder os tilbage.
Eller som baner der bare tager os og skubber os og trækker os i en eller anden retning.
Som om at vi nogle gange bare er sat ud af spillet.
Der er noget der gør noget og vi følger lidt efter.
Mindfulness er en af hans meget centrale undervisninger.
Mindfulness er en del af enhver transformation.
Det er ikke muligt at forandre noget hvis ikke vi er klar over hvad der er der.
Hvordan tingene ser ud.
Hvis ikke vi kan genkende hvad det er vi møder.
Hvis ikke vi er vågne kan man sige.
Og i forhold til opdykning og mindfulness var han også super praktisk.
Han fortalte os om at der er fire steder vi skal kigge ind.
Der er fire steder hvor vi skal lære noget.
Noget vi skal forstå.
Hvis I hører nogle ord som indsigt,
Overkom,
Opvågning.
Det lyder dejligt og jeg vil gerne prøve at forstå hvad det er.
Så betyder det faktisk noget med at forstå.
Det er gennem forståelse at vi får vores indsigter.
Og det er igen ikke sådan en forståelse som nødvendigvis er sådan en intellektuel forståelse.
Men det er en forståelse der er præget af vores direkte oplevelse.
Det er en ting vi ved fra at have oplevet det og fra at have mærket det.
Så den her forståelse det er gennem en meget direkte kontakt.
Jeg kan godt lide det engelske ord understanding.
Og hvis man tager det lidt konkret så kunne man sige to stand under.
Så vi forstår ikke noget på afstand.
Så vi kan ikke forstå på afstand.
Vi bliver nødt til at være involveret,
Engageret,
Deltagende,
Aktiv.
Det er på den måde han mener forståelse.
Så i dag bevæger vi os ind i den anden Satipatthana.
Den første handler om kroppen og åndedrættet.
Og du behøver sikkert at vide det her.
For nogen af jer vil synes det er lidt rart lige at vide hvor er vi henne på det her landkort.
Så vi er i den anden i dag.
Men det betyder ikke at vi nogensinde forlader den første.
Så det første med kroppen og åndedrættet kommer vi aldrig til at forlade i vores praksis.
Så han gjorde det meget tydeligt Buddha at der findes ingen mindfulness hvis ikke der er mindfulness på kroppen.
Hvis ikke at du har en form for kontakt med kroppen så er det ikke mindfulness.
Så det her med at sætte sig lidt tilbage og nyde rejsen.
Og at være med det der opstår.
Så det vil være sådan en del af det her tema i dag.
Det vil være at kan vi være med det der er.
Kan vi finde ud af at lade tingene få lov til at komme og gå sådan som det er.
Så når vi møder noget i vores opmærksomhed,
I vores rum.
Og når vi går i reaktion på det vi oplever.
Så kan vi miste kontakten til os selv.
Egentlig så skal vi bare stille op igen.
Fylde kroppen ud.
Være i kroppen igen.
Og så har vi kontakten igen.
Så bare det her med at vi måske begynder at blive en lille smule mere sensitiv over for hvornår vi mister kontakten og vores tendenser til at række ud efter noget.
At når vi ser det lidt tydeligere og vender tilbage igen.
Kommer hjem til os selv.
Så der ligger virkelig en mulighed i dag hvis du vil at gribe den til at komme lidt dybere.
Så hvis du vil at virkelig invitere dig til at indtage din plads.
Samle sindet og kroppen.
Og så åbne dig for det liv.
Lidt ligesom Hokusai siger.
Let life run through you.
Så uden at vi behøves at lægge til eller trække fra.
Eller kommentere det vi oplever og kritisere det.
Men bare en mulighed for hele hjertet at tage imod det der flyder igennem os.
Så det er sådan en overgivelse ind i.
Det kræver måske også en lille smule mod at give sig hen.
Stol på at der er noget der bærer.
Så efterhånden som vi bliver mere sensitiv over for det vi mærker.
Så jeg tænker i dag at vi kan åbne os op eller udvide vores opmærksomhed til at inkludere lidt flere sansninger end vi allerede har inkluderet.
Så vi har indtil nu været optaget af de fornemmelser der er i kroppen,
Når kroppen trækker vejret.
Bevægelser af at der er noget der åbner sig,
Lukker sig,
Udvider sig,
Trækker sig sammen.
Tyngde,
Lethed.
Måske er vi også begyndt at blive opmærksomme på fornemmelse af fugtighed,
Tørhed.
Der er noget der snurrer,
Prikker,
Dunker.
Vi har været opmærksomme på bevægelser.
Når vi går at mærke bevægelser,
Balance,
Føddernes kontakt.
Så i dag at vi kan prøve at inkludere et andet lag som er toner af behag.
Toner af ubehag og toner af neutralt.
Det er som om det er en lidt anden kanal vi går ind på her,
End den meget konkrete fysiske.
Men det er også en fysisk fornemmelse jeg snakker om her.
Så det er ikke så mystisk som det måske kan komme til at lyde.
Igen er det måske ikke noget særligt,
Men at vi lige nu kan prøve at mærke dine håndflader.
Og så undersøge er det behageligt,
Ubehageligt,
Neutralt.
Måske er det let at mærke det.
Måske er du lidt i tvivl.
Hvad er det egentlig?
Så er det måske neutralt.
Så når vi ikke ved om det er det ene eller det andet,
Så kalder vi det neutralt.
Der er ikke rigtig noget særligt at mærke,
Eller jeg synes ikke at der er rigtig den ene eller den anden kategori.
Så meget konkret,
Når vi begynder at inkludere det her lag i vores oplevelser.
Så for virkelig at gøre det enkelt det her,
At når du sidder,
At du grounder dig selv og er i kontakt med åndedrettet måske.
I kontakt med kroppen.
Og at du kan lade dig opsluge af de fornemmelser der skifter ind i kroppen.
Og så kan du ind imellem.
Måske lægger du mærke til at der er noget der fanger din opmærksomhed.
Og så kan du lade opmærksomheden gå derhen.
Og du kan blive derhen.
Og måske er det behageligt,
Måske er det ubehageligt,
Måske er det neutralt.
Og du kan blive der,
Og du kan lade dig få lov at være der indtil det skifter og ændrer sig.
Og så kan du finde vej tilbage til åndedrettet eller til jorden under dig.
Så at du stadigvæk bliver i kroppen,
Men bare inkluderer en nysgerrig undersøgelse her i det her felt.
Og så man kunne spørge sig selv hvorfor Udag har været optaget af det her.
Så det her område kan være virkelig en øjenåbner eller en port ind til en lidt dybere forståelse.
For når vi oplever noget der er behageligt,
Så har vi en respons til det.
Så oplever vi noget der er rart,
Dejligt.
Så kan vi have sådan en tendens til at række ud efter.
Vil have mere.
Kom hen imod.
Forlænge noget.
Så måske hvis du har en erfaring herfra med et eller andet der var rart.
Det kan være et eller andet rart fra din meditation,
Eller måske noget mad der var rart.
Og hvordan vi går i gang med at finde ud af at planlægge hvordan vi kan gøre det derhjemme.
Så der er ikke noget i vejen med det her,
Men det er noget vi kan opdage.
Det er noget vi kan finde ud af,
Så vi lærer sindet at kende og hvordan det bevæger sig.
Når vi oplever noget der er ubehageligt,
Så vi mærker en ubehagelig sentone.
Så det er ikke nogens fejl at det sker.
Det er bare sådan nogle gange.
Og når vi oplever det,
Så har vi tendens til at skubbe væk.
Tendens til at stikke af.
Lade som ingenting.
Kæmpe med det.
Imod det.
Prøve at få det til at gå væk.
Eller måske ignorere det.
Så når der er noget der er neutralt,
Og det her det er sådan en lille hemmelighed,
Som kan være god,
Har betydet meget for mig i min praksis at opdage det neutrale.
Det neutrale det er også noget.
Men når vi opdager neutralt,
Eller er i kontakt med neutralt,
Og vores reaktion på neutralt,
Det er ofte sådan at vi,
Det her det er ikke noget.
Der sker jo ikke noget.
Det her det er kedeligt.
Vi forsvinder væk.
Der er ikke noget at holde i her.
Og vi mister kontakten.
Faser ud og forsvinder væk i drømme og fantasi og andre steder hen.
Men hvis vi begynder at genkende neutralt og prøver at engagere os i neutralt,
Så kan det også være en passage,
At hvor neutralt det ændrer sig.
Og min opdagelse er,
At neutralt ændrer sig ind i det behagelige,
Når vi er der.
Så er der både behageligt og neutralt,
Der kan blive behageligt,
Hvis vi tør at blive der,
Være der,
Kigge og opleve derfra.
Så se om du i dag kan finde en måde at være sammen med det du oplever uden at lægge pres på dig selv.
Uden at tilføre ekstra pres.
Måske hvis du synes,
At det jeg har talt om i dag er alt for meget,
Og jeg er fyldt op til randen,
Og hvis der kommer en dråbe mere i,
Så flyder det hele bare over,
Og så overgår jeg ikke mere.
Så prøv at tænke på at hjælpe dig selv til bare at gå tilbage til kroppen og åndedrette,
Og ikke at skuldre andet end det.
Grounde,
Udvide nedere,
Opdyrke mere ro.
Det er fint.
Så lad os sidde lidt,
Så vi kan lave det her skift fra at tænke og forstå til igen blot at være.
Vi udvider nedere,
Breder ud.
Tag imod jorden under dig.
Blødgør.
Blødgør det der er muligt.
Lad ryggen og nakken være lang.
Så ryg søjlen,
Der forbinder jorden under os med himlen over os.
Du kan lægge hænderne der,
Hvor det føles rart,
Så brystet kan være åbent,
Kan lade maven falde frem,
Skuldrene sænke sig.
Lad ansigtet være blødt,
Kæberne bløde,
Ganen bag ved pandebenet.
Lad blødheden her fra ansigtet træne helt ind igennem det indre øre og ind til hjernen.
Invitere en let afspændthed hele vejen ned igennem kroppen.
Og du kan balancere med en oprejsthed op igennem ryggen.
Balancere med en lethed opad og en brede nedad.
Sidde med respekt for dig selv og med villigheden til at møde op i det her øjeblik igen og igen.
At villigheden er den intention,
Der løber forrest.
Så villigheden som det vigtigste lige nu.
Villigheden til at være nysgerrige og opleve igennem sanserne direkte.
Ikke at lade sig om,
Men virkelig være her ved at lytte,
Ved at mærke,
Ved at se,
Ved at dufte og smage.
Ved at være opmærksom på de tanker,
Der kommer og går.
Og på opmærksomheden selv,
Der er her.
Ikke at skulle ordne noget ved at skubbe noget væk.
Og heller ikke at ordne noget ved at forsøge at komme noget sted hen eller få noget til at ske.
Men bare en helt enkel værn som en parathed.
En øjebliklighed ind i det her øjeblik.
At du kan lade åndedragende være dit holdepunkt.
Eller bare fornemmelsen af kroppen,
Der sidder.
Og at vi kan være sensitive over for fornemmelser af behage,
Ubehage og neutral.
Og at de fornemmelser skifter og ændrer sig.
Og som en mosaik,
Der konstant skifter.
Kaleidoskop,
Der hele tiden ændrer for andre.
Og se om vi kan lade det få lov til at komme og gå,
Skifte,
Ændre sig.
Prøv ikke at tage det personligt.
Om du oplever behage,
Ubehage eller neutral.
Det er ikke personligt.
Det er bare noget,
Der sker.
Og som du kan registrere ved at mærke direkte.
Og hvis du mister kontakten,
Så bare vente lidt.
Kom tilbage.
Det er ikke noget problem.
Der er ingen grund til at kritisere sig selv.
Bare kom hjem igen.
Læg mærke til de skiftende fornemmelser.
Se hvordan tingene ændrer sig,
Skifter og forandrer sig.
Der er lyden,
Der kommer og går.
Og lyden er ikke nogen,
Vi behøver at række ud efter.
De rammer øret.
Det er uanstrengt.
Og vi lader lyden forsvinde igen.
Af sig selv.
Når lyden er færdig.
På samme måde med alt andet.
Lad det ankomme.
Lad det forandre sig.
Forsvinde.
Så noget nyt kan komme.
Grounded og åbent.
Så et enkelt uanstrengt nærvær lige nu.
Lidt instruktioner til den næste periode med gå-meditation.
Så er der en ting,
Som måske ikke er en hemmelighed længere,
Men som kan være god at huske på.
For dem af jer,
Som virkelig gerne vil opdyrke mere ro og et mere samlet sind.
Mere stabilitet og mere fred.
Så er hemmeligheden at samle opmærksomheden et sted.
Når vi bliver ved med vedvaren og flytter opmærksomheden et sted hen,
Deraf opstår roen.
Det er at samle opmærksomheden omkring fødderne,
Der går på jorden.
Som dit objekt.
Så længe du ikke er involveret i alt muligt andet.
Så længe du er her og går med fødderne på jorden,
Så opdyrker du ro.
Som Kristina Feltmann,
Som også er min lærer og mentor,
Siger hun altid til os,
At vi altid præsterer noget.
Hvad er det,
Du præsterer?
Nogle gange præsterer vi vores vaner.
At hakke helene sammen,
Når vores tanker befaler os.
Gør dit,
Gør dat.
Så løber vi efter det.
Men her er det at præstere ro og samlet.
Et skridt ad gangen.
Så i går gik vi med opmærksomhed på bevægelse,
Balance,
Fornemmelse,
Skift og forandring.
Så i dag er du også velkommen til at få din gåtur udvidet til det her felt med de her fornemmetoner,
Følelsestoner af behaget og ubehageneutralt.
Så det er ret interessant på vores gåture at have det som fokuspunkt.
Det er også et sted at samle opmærksomheden og opdyrker ro.
Så et sted ad gangen.
Her oplev hvordan de her tre toner,
De hele tiden skifter imellem hinanden.
Og det er jo ikke nogen,
Du har ringet op.
Så det er det,
Der er ment med,
Og det her er ikke personligt.
Det er ikke et personligt lag.
Så vi kan ikke tage det personligt,
Når du oplever ubehag.
Så prøv at kigge på det som upersonligt,
Men at vi kan mærke det,
Mens vi går.
Og igen,
At hvis instruktionen er for meget lige nu,
Så bare kom hjem til fødderne,
Der går på jorden.
Jeg kommer sådan til at tænke på Thich Nhat Hanh.
Han siger,
At retningen er,
At det ikke er en virkelighed at gå på vandet.
Virkeligheden er at gå på jorden.
Og du kan gå,
Som om du kæmper med benene.
Det synes jeg er en smuk måde at snakke om gående meditation på.
Så lad os gå.
