Det her er en bjergmeditation oprindeligt udviklet af John Kabat-Zinn,
Som jeg har oversat til dansk.
Før du sætter dig i meditationen,
Så tjek lige,
At du ikke kun har den rette ydre sidestilling,
Og du sidder afspændt i kroppen,
Men at du også har den rette indre indstilling til,
At du nu skal meditere.
Det betyder,
At du sidder med en åben og nysgerrig og vågen indstilling,
Og at du er klar til at møde dine oplevelser med friske øjne,
Med et minimum af bedømmelser og vurderinger,
Om du kan lide eller ikke kan lide det,
Du sanser og oplever,
Og med en venlighed og omsorg for dig selv,
Og accept af,
At det kræver træning,
Tålmodighed og mod at blive mere og mere nærværende med sig selv.
Træk været og forbind dit åndedræt med kroppen,
På en måde,
Så du bare,
At det får lov at flyde helt naturligt.
Og nu når du sidder her og mærker din krop,
Og trækker været med opmærksomhed,
Så forestil dig nu for dit indre øje,
Det smukkeste bjerg,
Du nogensinde har set.
Måske er det et bjerg,
Du kender i forvejen,
Og måske er det et bjerg,
Du godt kunne tænke dig at opleve i virkeligheden.
Lad det stille og roligt komme nærmere og nærmere,
Og brug lidt tid på at studere det lidt.
Studer bjergets top og dits bund,
Og siderne af bjerget.
Læg mærke til,
Hvor massivt stort det er,
Og læg mærke til,
At det både er smukt langt væk og tæt på.
Måske er der sne på toppen,
Måske er der træer og planter forneden,
Og måske er der fugle,
Som flyver omkring og synger.
Måske er der også dyreliv på bjerget,
Og måske er der skyer,
Der svøger rundt om bjerget.
Bare observer bjerget og alle dits kvaliteter.
Det smukkeste bjerg,
Du nogensinde har set.
Og forestil dig nu med dit indre blik,
At du selv bliver til bjerget.
At du lader bjerget komme ind i dig,
Så du også får den samme majestætiske indstilling og holdning.
At du også indtager bjergets urokkelighed og festning til jorden.
At du også får bjergets værdighed og vågenhed.
Forestil dig,
At dit hoved er toppen af bjerget,
Og din bagdel er bunden af bjerget.
Og du sidder fuldt ud,
Centreret,
Og med en solid stabilitet.
Betragt nu,
Hvordan omgivelserne er.
At der er fugle,
Der flyver forbi og synger.
At der er lyde.
Naturlyde.
Der er vinden,
Som blæser.
Der er skyer,
Som svæver omkring.
Bare læg mærke til,
At det hele er der,
Uden at gå ind og skabe historie omkring det.
Og betragt også,
Hvordan omgivelserne ændrer sig hele tiden.
Fra dagslys til nattens mørke,
Fra godt vejr til uvær.
Og hvordan vejret skifter mellem blæst og sol og regn og sne.
At der hele tiden er forandringer i vejret.
Ligesådan er der hele tiden forandringer i årstiderne.
Om sommeren er der varme og sol og lys,
Og der er måske kun lidt sne på bjergetoppen.
Og om efteråret skifter bjerget farve,
Og det bliver mere blæsende og mørkt.
Og om vinteren er der frost og sne,
For igen at skifte til lys og farver i foråret.
Folk kommer meget gerne til bjerget og beundrer det.
De fortæller,
Hvor smukt det er.
Eller også brokker de sig over,
At det er en dårlig dag at se bjerget,
Fordi udsigten er uklar.
Så folk de kommer og de går.
Men bjerget er ligeglad.
Det står bare og forbliver sig selv.
Om det bliver set,
Eller om det ikke bliver set.
Om det bliver beundret eller ikke beundret.
Bjerget bare står og hviler i sig selv.
Efterårets blæsevejr og vinterens kulde,
Forårets fuglelyde og sommerens varme.
Uanset hvad der sker på overfladen,
Og uanset hvordan bjerget ser ud,
Uanset hvad der ændrer sig,
Så forbliver bjerget sig selv.
På samme måde ændres vores sindstemninger.
Vi har også episoder med lys og mørke,
Med storme og kulde,
Med regn og tørke,
Med smerte og lidelse.
Vi oplever det hele i livet.
Såvel glæde,
Lys og lethed,
Som vemod,
Mørke og tyngde.
Vi ændrer os også hele tiden.
Selv vores udseende ændrer sig,
Og vi bliver også ældre,
Og går til sidst i forfald.
Men ved at indtage bjergets indstilling,
Kan vi møde vores eget liv lige som det er,
Og vi kan lære at opleve det vi gør,
Uden at gøre det for personligt,
Selvom vi tit tager det personligt.
På den måde kan bjerget give os rigtig meget visdom.
Til sidst sidder vi alene i en stillhed en stund,
Som bjerget.
