Angst

Indre kontemplative øvelser som meditation og yoga hverken kan eller skal erstatte et udadvendt engagement i vores omverden.

Dette kan det være særlig vigtigt at minde os selv og hinanden om i forbindelse med en øvelse som denne der primært ser indad, ind mod vores eget bidrag til frygt og angst. Ind mod det der her kaldes ’vores indre angstfabrik’.

Netop skellet mellem frygt og angst er her betydningsfuldt, og noget Peter gør rede for her: Frygt kan have en vis sund fornuft, ja endda en klogskab, som eksempelvis frygt for trafikken. Frygt for noget som rent faktisk kan være eller er farligt.

Frygt for følgerne af den på fossile brændstoffer baserede løbske økonomi er faktuel.

Frygt for de internationale konfliktsituationer er det.

Disse områder er, ligesom trafikken, uden sammenligning i øvrigt, noget der kræver ydre handling.

Men ydre handling er ikke nok, hverken i trafikken eller i forhold til klimaet og ulige fordeling af de globale ressourcer.

Transcript

Velkommen til kontemplation og til denne guidede meditation med Peter Høgh. Temaet for den her meditation, Det er angst. Og angst, Det er et kraftigt ord, Og det er et kraftigt fænomen. Så vi har tænkt os rigtig grundigt om, Inden vi har gjort det til emnet for en guidning. Men da det er et almen menneskeligt fænomen, Det er universelt, Der er der ingen mennesker, Der ikke er til at opleve angst, Så synes vi også det er vigtigt at sige en lille smule om, Hvordan man meditativt kan nærme sig angsten. Og også beskrive et par helt enkle øvelser. Men som en form for varedeklaration her i begyndelsen af meditationen, Så er det vigtigt at sige, At hvis du hører til dem, Og det er jo mange, Mange mennesker, Som oplever ofte og ukontrollable angstanfald, Fx det der hedder panikangst, Og ikke har fået den bearbejdet på nogen måde, Fx aldrig har været i terapi, Så er det ikke sikkert, At den her guidning er noget for dig, Så er den sandsynligvis ikke noget for dig. Det er almindeligt, Det er faktisk det mest almindelige, At mennesker, Der bliver dybere optaget af meditation, Eller overhovedet af menneskelige udviklingsprocesser, De opdager på et eller andet tidspunkt, At det er nødvendigt, Og i hvert fald potentielt meget værdifuldt at gå i terapi. Der er så mange værdifulde strategier, Terapeutiske strategier, Som har det til fælles, At de kan adressere de groveste eller mest alvorlige angstsymptomer, Og hjælpe os med at få redskaber til at håndtere dem. Så den meditative tilgang til angst er endnu mere dybdeborende end terapi, Og er meget forfinet, Men kan ikke erstatte terapi. Når jeg har sagt det, Så synes jeg, At jeg har sat et advarselskilt op i den her guidning, Som er så tydelig, Som jeg kan gøre den. Og for at vi går videre, Så skal vi gøre et begreb, En forskel klar. Forskellen på frygt og angst. Den traditionelle måde at forklare frygt på, Det er, At frygt gælder noget, Vi ved, Hvad er. Vi ved, Hvorfor vi er bange. Vi ved, Hvorfor vi frygter det. Og der er meget frygt, Som ikke er negativt, Men som er en forbundsfælde, En ven. For eksempel er den nervemæssige overvågenhed, Vi har, Når vi færdes i trafikken, En form for frygt, Når man mærker dybere ind i den. Men det er jo en meget værdifuld og helt nødvendig frygt, Fordi trafikken er objektivt farlig. Og måske, Hvis du har færdes en stor del af dit liv i trafik og er en sikker trafikant, Så registrerer du måske slet ikke din overvågenhed som frygt. Men mærker man ind i nervesystemet mere forfinet, Så er det de samme symptomer om ens svage og brugt til noget konstruktivt, Som findes i forstærket form, Når frygt bliver ubehageligt. Et andet sted, Hvor frygt er en forbundsfælde, Det er for eksempel i forhold til vand. Den lidt skræmmende formulering, Kun en tåbe frygter ikke havet, Den rummer en klogskab, Fordi der er altid en risiko ved vand. Selv en sommerdag på en strand, Et sted hvor dybden ikke kommer for hurtigt, Og hvor der ikke er bølger osv. , Selv der skal man være vågen, Fordi der er altid en risiko ved vand. Så vi skal have en overvågenhed, En form for frygt i forhold til havet. Når positive aspekter af frygten er levt, Så skal det også siges, At rigtig meget af det vi er bange for, Som vi frygter, Viser sig ved en nærmere og mere meditativ tilgang, Ikke at være frygt, Men i virkeligheden angst, Som er en ubehagsfølelse, Der minder om frygt, Men som ikke er forklarlig, Som har noget irrationelt, Noget gådefuldt over sig. Jeg giver et eksempel. Hvis du hører til dem, Som igen er mange, Mange mennesker, Som kan frygte eller føle i hvert fald en let frygt ved at skulle sige noget i en gruppe, I en forsamling, Så er det sådan, At du kan nå til den erkendelse, Hvis du undersøger, Hvis du mærker ind i den frygt, Altså en form for social frygt, En frygt for at komme til udtryk, Så kan man nå frem til, At den har noget uforklarligt over sig, Fordi det vil måske være sådan, At selv når du er i en meget tryg forsamling, Hvor du ved med din fornuft, At der er ingen her, Der vil gøre dig noget, Og alle vil bære over med dig, Hvis du går i stå, Eller hvis du stammer, Hvis du ikke kan huske, Hvad det var, Du ville sige, Kommer til at sige noget forkert, Så vil de bære over med dig. Selv da kan frygten være der alligevel. På den måde kan en undersøgelse, Hvis du mærker ind på den her måde med din fornuft ind i frygten, Så kan du komme på sporet af måske, At der bag den er angst, Altså at den er uforklarlig, Den har ingen grund i den virkelige verden, Den har noget drømmeagtigt over sig, Men den opleves meget konkret, Altså måske begynder man at koldsvede, Eller man låser helt, Man bliver virkelig bange, Selvom der objektivt set ikke er nogen grund til det. Det man så kan gøre, Og her kommer så et første meditativ trin, Det er at mærke kroppen i sådan en situation. Og du kan måske, Hvis det kan gøres uden at føles for provokerende, Mærke tilbage i den sidste situation, Du kan huske, Hvor du følte en eller anden form for angst, Det kan måske være en helt let angst, Og det kan også være, At du så fortrolig med angsten, Så du ikke engang behøver at tænke på en bestemt situation, Men bare kan mærke, Hvordan der i vores system hos næsten alle mennesker, Er en form for baggrundsangst, Ligesom baggrundsstråling eller baggrundsstøj, Så ligger der, Når man lytter langt nok ind, Meget ofte hos mange af os, En ganske let og måske uforklarelig overvågned. Hvad end du kan mærke, Sådan et niveau eller ej, Så kan man gøre det, Når man oplever angst, At man mærker inde i kroppen. Hvor sidder angsten, Kan man spørge sig selv, Og hvordan reagerer kroppen? Og man kan spørge, Hvad sker der med åndedrættet, Går det i stå? Det gør det nemlig meget hyppigt. Det er jo fordi, At med angsten kommer tit en flugtkamp-lammelsesrefleks, Som er nogle af de reaktionsmønstre, Der ligger i nervesystemet, Når man føler sig truet af et eller andet, Også når man ikke ved, Hvad det er, Man føler sig truet af, Også hvis det kommer indefra. Så vil nervesystemet meget ofte reagere på den måde, Og det giver jo fysiske symptomer. En opspænding, Blodet går til musklerne for at være klar til at kæmpe, Fordøjelsen går i stå, Åndedrættet stopper op. Man er lysvogn og kan måske ikke forklare, Hvorfor. Og så kan man mærke ind i bevidstheden, At der er billeder forbundet med angsten. Kommer der et renderingsklemt? Og hvis man følger sådan en strategi, Altså at mærke ind i sig selv via kropp-åndedrættet og bevidsthed og måske hjertefølelsen, Hvad sker der med hjertet, Så vil man næsten altid, Også ud over hvad der ellers måtte komme af associationer, Så får man billeder fra sin biografi. Der er ingen mennesker i den praktisk tale, Ingen mennesker, Som vokser op uden at få en eller anden form for tidlig frost eller blå mærker, Altså i sygden, Det vil sige oplever ikke at blive forstået, Ikke at blive mødt, Oplever at deres grænser bliver overskrevet, Oplever at være sygdom, Måske da man var lille og fik høj feber og febervildelser. Der er ingen af os, Der ikke har oplevet, At der er blevet lagt angstfrø i vores krop og vores følelsessystem og vores bevidsthed, Og angstsituationer vi kommer i vil repetere de frø. Og igen må jeg stoppe et øjeblik og sige, At hvis bare det lidt jeg har sagt her fremkalder forubehagelige eller kraftige angstfølelser, Så skal du ikke gå videre, Fordi så er det her næppe et spor for dig. Den meditativ tilgang til angsten forudsætter, Som jeg sagde før, At man til en eller anden grad kan være med den, Kan rumme den uden at bryde sig. Vi går et skridt videre. Selv hvis man har været til pi og eller har lavet en form for selvanalyse, Hvor man igen og igen på den, For eksempel på de måder jeg beskrev, Via kroppen, Følelsessystemet, Hjertet, Bevidstheden, Har bevæget sig ind mod angsten, Altså har lavet den fylde sig og være med den, Så man for så vidt har skabt en eller nået frem til en historie om sit liv, Hvor man forstår, Hvor ens anlæg for angst kommer fra. Selv da, Selv mennesker, Der har lavet et kæmpe arbejde af den slags, Vil opleve, At angsten bliver ved med at komme. Måske meget mere håndterbar, Fordi det er jo noget af det, Vi får forærende ved at arbejde med os selv, Det er at tingene bliver workable, Altså til at håndtere. Selv da bliver angsten i forskellige former, Oftest bliver den ved med at komme tilbage. Så lad os prøve at mærke indeni, Hvad er angsten? Jamen, På en måde er det et mysterium, Når vi kommer til meget dybe, Almenmenneskelige følelser, Emotioner, Så begynder de at unddrage sig forklaring. Men hvad man kan sige, Det er, At angst er altid en sammentrækning. Det er en kontraktion. Der er altid en fysisk sammentrækning og et fysisk ubehag forbundet med angsten. Og der er altid en energimæssig ubehagsreaktion, Fx at kroppen bliver larmet eller går i et kampberedskab. Og der er altid følelsesmæssige omkostninger. Solarpleksus trækker sig måske sammen, Og hjertet lukker altid til en eller anden grad, Når der er angst. Og bevidstheden udviser altid en eller anden form for panikreaktion. Man begynder at lede efter løsninger, Måder man kan komme ud af den skruestik, Som angsten er. Spørgsmålet er nu, Hvis man nu har arbejdet med angsten på mange forskellige måder, Og du har helt sikkert dine måder at håndtere det på, Som jeg har mine. Hvad er så grunden til, At man igen og igen, Måske mere dæmpet, Måske mere håndterbart, Men alligevel igen og igen, Vil blive ved med at møde den? Jamen, Det har jeg ikke noget endeligt svar på, Men jeg har nogle forslag, Og jeg kan citere nogle store kvinder og mænd, Der har nået nogle meget dybe eller meget vågne bevidsthedstilstande. Også så vågne, At de siger, At det er muligt at nå tilstande, Hvor man overskrider angsten, Altså vågner fra den eller transcenderer den. Nu er det ikke sikkert, At du og jeg er begyndere, Så det er ikke sikkert, At det ligger i vores løg at nå sådan nogle høje tilstande, Eller vi har ambitioner om det, Men vi kan måske lære af, Hvad de siger. Det de siger, Det er, At når man følger angsten længst bagud, Altså helt tilbage i sin biografi, Så ender man før eller senere med den erkendelse, At i al angst ligger der en frygt for at blive udstødt af de fundamentale menneskelige fællesskaber. Det siger for eksempel Helle Jensen, Og det sagde Jesper Juel, Den her store familieterapeut, Og han var meget optaget af den måde, Vi mennesker er dyr på, Og også er dyr på, Så han sagde, At angsten går dybest set helt tilbage til, Da vi var flokdyr, Og hvis vi blev udstødt af flokken, Så blev vi spist af rovdyrene. Så der ligger altså i hans opfattelse en dyb nervemæssig angst for ikke at have fællesskabets beskyttelse. Det synes jeg er en inspirerende tanke. Nu har hverken Helle Jensen eller Jesper Juel, Så vidt jeg ved, Sat som mål, Hverken for dem selv eller andre, At overskride eller transcendere angsten fuldstændig. Det er kun noget, Jeg har hørt store spirituelle lærere oprise som en fjernmulig horisont. Og selvom du skulle tilhøre de meget få, Jeg har i hvert fald kun mødt dem ganske få, Som er vokset op i familier, Hvor du stort set ingen af de her stød, Der giver blåmærker, Har mødt i din tidlige barndom. Og jeg ved helt ærligt ikke, Om man skal så ønske sig det. Det er også godt på en måde måske at have fået lidt blåmærker og lidt tidlig frost. Det kan øge ens medfølelse med andre, Og det kan inspirere en til at igangsætte udviklingsprocesser og fx begynde at meditere. Men skulle du tilhøre dem, Der ikke har sådan nogle blåmærker, Så er du jo blevet født i hvert fald, Som os andre. Og i fødselen bliver man altid adskilt fra et fundamentalt fællesskab, Nemlig fra moreren. Vi har alle vokset i livmorersagligheden, Som man kalder det. Det er ikke alle livmødre, Der er saglige, Men normalt, På en normal graviditet og fødsel, Så er det en attraktiv tilstand. Og under alle omstændigheder, Når man fødes, Så kommer man ud i en verden, Hvor der skal arbejdes. Så der ligger hos os alle en eller anden form for uradskildhed. Og måske har den noget at gøre med den baggrundsstrålingsangst, De fleste af os kan mærke. Det, Der er erfaringen meditativt, Det er, At hvis man tør møde den, Altså tør mærke angsten, Når den kommer, Giver den plads i kroppen, Møder den spontane sammentrækning, Som begynder, Når angsten melder sig, Den møder man med kropslig afspænding. Man prøver at rumme den, Til be with the pain, Som John Kabat-Zinn, Denne her store lærer og igangsætter af mindfulness-bølgen, Siger igen og igen til mennesker, Der oplever dyb ledelse. Can you be with the pain? Altså prøve at rumme angsten, Rumme ledelsen. Bare for et øjeblik. Og prøve at give væretrækningen plads. Ikke med den holdning, At ledelsen skal skubbes væk, Eller at du kan kurere den. Der er ikke noget quick fix for angst. Den vil formodentlig være en punktvis livsledesager resten af vores liv. Men der kan arbejdes med den, Så giv den plads i kroppen, Plads i væretrækningen, Og prøv om det er muligt ikke at miste hjertekontakten helt. Tænk eller mærk fra hjertet gerne et eller andet form for tryghedsaspekt, En person du virkelig har tillid til. Det kan være en lærer eller mentor. Det, Der karakteriserer mentorer eller lærere, Eller helst skal karakterisere dem, Det er, At det er mennesker, Der udstråler, At de er gået igennem angst og gør det igen og igen, Og kan være lidt bedre i den, End du kan. Og derfor kan du lade dig inspirere af deres ro. En lærer er i høj grad en person, Der vil, En mentor, Der kan tage dig i hånden og gå med dig ind et stykke, Ind i dit mørke, Og derhjælpe dig med at bevare en ro. Så hvis du mærker, Og det er ikke sikkert, Det er en lærer, Men ellers en anden person, Du har tillid til, Tilliden er angstens vigtigste ophæver, Eller den vigtigste medicin eller modgift mod angsten. Og så prøv at afspænde bevidsthedsrummet. Afspænd alle de flugtforsøg, Løsningsforslag på angsten, Der kommer op, Og bare vær med dem. Bare et øjeblik. Samtidig med, At du afbalancerer dem med et tillidsbillede i hjertet. Det kan jo også være en høj spirituel skikkelse, Jesus eller Buddha eller Rumi. Et billede af hende, Du har tillid til. Rabia, Stor kvindelig sufilær. Teresa Avila, Kristen mystiker. Og det de siger, De står om, Det er, At hvis vi kan finde hjertemådet til det, Til at gå angsten i møde på den her måde, Eller til at forsøge at håndtere den, Bare ære til, Så kan vi over tid begynde at opdage, At angsten, Kontraktionens samtrækning, Kommer fra vores eget system. Fordi den er så svær at holde ud, Så vidt vi prøver at se den ud, Vi er bange for hejer, For slanger, For edderkopper, For alt muligt. Også selvom vi ved, Det er her ikke. Men angsten kommer alligevel. Jeg kan huske, Da jeg var i begyndelsen af 20'erne, Arbejdede jeg som livredder i Hilderødgades svømmehal i København, Og jeg mødte ind tidligere om morgenen, Inden gæsterne var kommet, Og så nød jeg at stå og se den fuldstændig stille vandflade i bassinet, Som vand kun kan blive stille indendørs, Og så springe i og være den første, Der svømmede. Og en morgen mødte jeg ind efter at have set Dødens Gab, Altså denne her fantastiske, Men også fantastisk uhyggelige film af Steven Spielberg, Hans gennembrudsfilm, Og så sprang jeg i vandet, Og vandet var glasklart, Og der var intet andet i vandet end med mig, Og da jeg havde svømmet to meter, Så begyndte mit hjerte at banke voldsomt, Og jeg følte, Der måtte være en haj i bassinet, I hele Hovedgadsvømmen, Så jeg sprang op ad vandet. Jeg gik på vandet, Så forskrækket blev jeg. Så angsten er irrationel. Den kan vise sig, Vi kan opdage, At den er drømmeagtig. Det er noget, Vi fabrikerer. Men for at komme på sporet af det, Så skal vi bevæge os indad, Mod det sted langt ind i os selv, Hvorfra vi fabrikerer den, Derinde, Hvor angstfabrikken er inde i os selv, Og så begynde at afmontere den. Dermed har vi også en mulighed for at kunne handle bedre ud i verden. Vi begynder at kunne skælne imellem, Hvad i vores bekymring for de store globale kriser er vores egen irrationelle angst, Og hvad er reelt viden om, Hvad der er nødvendigt at gøre. Og vi bliver på sigt også mere mulige for at blive mere præcise og hjertelige i vores handling i forhold til andre mennesker, Fordi vi bliver mindre bange for dem. Jeg håber, At det her har givet mening for dig. Vi har mulighed for at gøre noget. Tom Christensen, Store danske lyriker, Han digtede asiatisk i Vælle af Angsten. Den er modnet af umodne år, Og jeg føler det daglige hjerte, Som om fastlandet dagligt forgår. Det er jo angsten large scale. Og noget af det, Vi har i den moderne tid, Hvor de her dybe praktikker er tilgængelige, Terapeutiske og meditative, Det er at stille noget op med angsten. Tak fordi du gik med os selvom det var nogle skridt ind i mørket.