Så læg dig nu rigtig godt til ratte.
Giv efter i kroppen,
Så godt du kan.
Og modtag støtten nedefra på underlædet.
Puder og tæpper.
Motten eller madrassen.
Det som holder dig.
Og under det moder jord.
Måske kan du forestille dig,
At hun folder sine arme ud.
Og byder dig ind i sin favn.
Ned i sit skød.
Et trygt og rart sted.
Hvor du kan lægge dig godt til ratte og ligge beskyttet og helt uforstyrret.
Kan du give dig selv lov til nu at give dig hæld til hende og til støtten nedefra.
Giv dig selv lov til at give slip.
For det er nemlig okay nu og for en stund herefter ikke at skulle planlægge eller udrette.
Du må gerne slippe gøre for at give plads for væren.
Og måske kan værttrækningen hjælpe dig.
Så jeg inviterer dig til nu at tage nogle lidt større værttrækninger.
Og for hver gang du ånder ud,
Så skræller du nok et lag af gøren og anstrengelse af.
Giv dig lidt mere slip.
Giv dig lidt mere hæld.
Og så lidt mere endnu.
Tæl gerne værttrækningerne ned fra 9 til 0.
Alt imens du får hver udånding,
Giver endnu mere slip.
Giver dig endnu mere hæld.
Synker endnu dybere ned i underlaget og ind i hendes farv.
For at komme til et sted med og i dig selv.
Hvor det er helt okay at hvile.
Faktisk er det mere end okay.
Det er præcis som det skal være.
For du er kommet hjem nu.
Hjem til dig selv.
Hviler i dig selv.
Varmt velkommen hjem.
Og herfra må opmærksomheden nu gerne putte sig helt ind i dit hjerterum.
Som er et særligt og kærligt rum for selvomsorg og selvindsigt.
Her bor din indre vistop.
Som kan være lidt svær at høre,
Når alt er i bevægelse.
Men nu må du stille.
Når du ligger lige her.
Så lyt indad.
Lyt til dit hjertes visken.
Dit hjertes visdom.
Det er alt nok at lytte.
Åben for det som er nærværende i det her øjeblik.
Og hvis du har et særligt hjerteønske,
Så er du også velkommen til at gentage det for dig selv.
Er det ordløst,
Så lad det fylde hjertets rum på sin egen måde nu.
Og så lad kærlig opmærksomhed rejse fra hjertet og op til panden.
Panden modtager kærlig og velgørende opmærksomhed og slapper helt af.
Det samme gør området mellem øjenbrynene.
Højre øje og øjenomgivelserne.
Venstre øje og øjenomgivelserne.
Højre kit.
Venstre kit.
Kæber.
Læber.
Hage.
Og hals.
Mærk at blødheden og eftergivenheden breder sig ned over ansigtet og ned gennem halsen.
Til kravebenene og fordybningen imellem dem.
Og ud langs højre kraveben til højre skulder.
Og ned gennem armen,
Højre albu og højre håndled.
Og hele vejen ud til højre tommelfingerspids,
Pegefingerspids,
Langfingerspids,
Ringfingerspids og lillefingerspids.
Og tilbage op igennem hånd og håndled,
Albu og skulder.
Ind langs højre kraveben og ud langs venstre kraveben til venstre skulder.
Og ned gennem armen,
Venstre albu og venstre håndled.
Og hele vejen ud til venstre tommelfingerspids,
Pegefingerspids,
Langfingerspids,
Ringfingerspids og lillefingerspids.
Og tilbage op igennem hånd og håndled,
Albu og skulder.
Og ind langs venstre kraveben til fordybningen mellem kravebenene for bunden af halsen.
Herfra rejser kærlig,
Velgørende opmærksomhed ned til hjertet.
Til venstre bryst.
Tilbage til hjertet.
Til højre bryst.
Og igen til hjertet.
Og ned til mellemgulv og maven.
Ned under navlen.
Og ind i bækkenet,
Der modtager kærlig og velgørende opmærksomhed.
En nærende blødhed og eftergivenhed.
Og oplev højre hofteled.
Og opmærksomheden rejser ned gennem højre ben til knæ og til ankel.
Og gennem højre fod til spidsen af højre store tog.
Anden tog.
Tredje tog.
Fjerde tog.
Og lille tog.
Og op igen gennem højre fod.
Ankel.
Knæ.
Og hofte til bækkenet.
Og nu til venstre hofteled.
Hvorfra kærlig opmærksomhed rejser ned gennem benet til knæ og til ankel.
Og gennem venstre fod til spidsen af venstre store tog.
Anden tog.
Tredje tog.
Fjerde tog.
Og lille tog.
Og op igen gennem venstre fod.
Ankel.
Knæ.
Og hofte til bækkenets varme,
Bløde og stærke base.
Hjem for vellyst og skaber kraft.
Og til maven som løfter og sænker sig rytmisk.
Til åndedrettets melodi.
Stilhedens musik.
Som et hav bevæget blit af vinden.
Kroppens center for fordøjelse og optagelse.
Noget brydes ned,
For at andet kan bygges op.
Og brystkassen,
Der udvider sig og trækker sig sammen.
Orkestreret af det livgivende åndedræt.
Om hjerterummet styrbar kammer.
Og herfra hjertets indsigts- og udkigspost.
Oplev hele kroppen.
Hele kroppen.
Forsiden af kroppen.
Bagsiden af kroppen.
Mærk kontaktpunkterne mellem bagsiden og underladet.
Moderjord.
Hold at kroppen slår rødder.
Som sløngtråde kan de brede sig ned og ud og danne netværk under jorden.
I den mørke mund.
Hernede og fra vinterens hvile.
Kan livet snart spire frem igen.
Med forårets komme.
Som et nyt åndedrag,
Der bryder frem.
Mærk at der er liv i denne stille og ubevægelige krop.
Den sover.
Og den er vågen.
Mærk åndedrættet.
Lige nu er der balance mellem mørke og lyks.
Og over jorden,
Over kroppen,
Skinner solen.
Lad kroppen modtage solens livgivende,
Nærende og varmende stråler.
Lyset er på vej tilbage.
Næste gang kroppen ånder ud,
Lad igen opmærksomheden lande i hjerterummet.
Lad opmærksomheden putte sig for en stund i det her særlige og kærlige rum.
Rum for udsøg,
Men også indsigt.
Så lyt igen indad.
Lyt til dit hjertes visken,
Dit hjertes vister.
Det er i sig selv nok at lytte.
At åbne for det som er nærværende i det her øjeblik.
Hvis du har et hjerteønske,
Så er du også velkommen til at gentage det for dig selv.
Er det ordløst,
Så lad det fylde hjertets rum på sin egen måde nu.
Når du er klar,
Så tager du tre ekstra gode og nærende vejrtrækninger.
Som på deres egen måde også puster liv og energi tilbage i din krop.
3 2 1 Mærk at du kommer tilbage fra yogasøvnen til en mere hverdagsagtig bevidsthedstilstand.
Måske stadig lidt indadvendt og stille,
Og det er helt okay.
Mærk hvilken del af kroppen der gerne vil vækkes med bevægelse først.
Bevæg den først.
Og så den næste.
Og den næste.
Når du er klar,
Så bukker du benene.
Og i dit eget tempo,
Kom op og lig på siden.
Og åbner øjnene.
Og er tilbage lige her.
For denne yoga-nidra er slut.
Tak fordi du lyttede.
Sag BUDDHO MAHARAJYA KI JAI.
Sejr til den sande guru,
Din ændre lærer,
Din ændre visdom.
DIT HJERTE.
