Taknemmelighed

Vi giver os tid til bevidst at rette opmærksomheden mod nogen elle noget, vi er taknemmelig for i vores liv - stort eller småt – og lader følelsen af taknemmelighed få plads i kroppen.

Undervejs inviteres du til at takke kroppen for dens funktioner - en påmindelse om alt det, din krop gør for dig hver eneste dag. En stille anerkendelse af det liv, du bærer, og den støtte, du allerede har.

En praksis, du kan vende tilbage til, når du gerne vil kultivere følelsen af taknemmelighed

Transcript

Og så bare start med at sætte dig godt til at rette. Bare det kan være, At I kan mærke mit smil. Hvis I fornemmer det, Er det, Fordi jeg så, At en af deltagerne var heldig at få et lille kram, Inden vi gik i gang. Det var dejligt. Det er jeg taknemmelig for, Fordi det gjorde, At jeg mærkede en varm ind i mig og et smil. Jeg kan se, At nogle af jer smiler med, Så bare tillade jer et øjeblik at sidde her og tage dit smil ind. Bare mærk efter, Om I sidder eller ligger godt. Og lige kom i kontakt med den nederste del af kroppen. Mærk kontakten fra kroppen mod underlaget. Mod jorden under jer. Siddet i kontakt med stolen. Og dine hænder i kontakt. Måske kan du endda forestille dig, At du tager elevatoren fra den øverste etage, Hvor der muligvis er en masse tanker. Og så bare lige så stille og roligt tage elevatoren ned gennem hovedet, Halsen, Skuldrene og hele vejen ned langs rygkragen. Midten af ryggen. Linden. Og indtil du kommer ned og lander med siddet i kontakt. Hvis det er muligt, Så imens du sidder her og mærker kontakten til underlaget. Hænderne, Fødderne, Låner og ballerne i kontakt. Så tag lige et par åndedræt imens. Og dybe og langsomt. Langsomt med at blive ind og udåndinger. Og så lige så stille og roligt, Hvis du har lyst til det, Kan du rette opmærksomheden mod hjerteområdet. Midten af brystet. Måske fornemmer du, At brystet hæver og sænker sig med dit åndedræt. Og så bare tillade dig at have fokus her ved hjertet, Midten af brystet et øjeblik. Forestil dig, At du trækker vejret ind til hjertet. Og ud fra hjertet igen. Måske kan du forestille dig, At du indånder glæde, Ro og fred ind til dig selv på en indånding. Og du på en udånding ånder det ud til alle os, Der er med på kålet her i dag. Glæde ind. Ro og fred. Og det samme ud til alle, Der sidder her. Glæde ind. Og glæde ud. Så vil jeg invitere dig til at tænke på noget eller nogen, Du er taknemmelig for. Det kan være en person, Du holder af. Et kæledyr. Men det kan også være en situation, Du er taknemmelig for. Det kan være, At der er en, Der har holdt døren for dig på dit arbejde. Smilet til dig. Lyttet til dig. Eller måske kan du være taknemmelig for, At du fik lov at hjælpe andre ved at lytte til dem og hjælpe dem. Og så bare lige et øjeblik mærke, Hvordan det føles, Når du tænker tilbage på det, Du er taknemmelig for. På en situation eller en person eller et kæledyr. Hvordan føles det i kroppen? Måske mærker du et smil på læberne. Overkroppen, Der slapper af. Håndet rettet, Der bliver langsommere. Brystet, Der udvider sig. Og måske mærker du ingenting. Og det er lige så fint. Det er opmærksomheden, Vi interesserer i. Hvad vi oplever lige nu. Og så lige så stille og roligt sige tak. Fra hjerte til hjerte. Tak til den person eller situation, Som du er taknemmelig for. Og så tag et par dybe åndedræt igen. Ind til hjertet og ud fra hjertet. Så vil jeg invitere dig til at tænke på noget andet. Nogen eller noget, Du er taknemmelig for. Noget, Der opstår lige nu. Og det kan være stort som småt. Bare se personen, Kæledyret eller situationen for dig, Så tydeligt som muligt. Og i nogle gange mærk efter, Hvordan det føles at være taknemmelig. Fornemmer du noget i kroppen, Når du tænker på det, Der gør dig taknemmelig? Tak. Og så endnu en gang sige tak fra hjerte til hjerte. Og så herfra vil jeg invitere dig til at gå igennem en taknemmelighed på kroppen. Vi starter med at rette fokus mod toppen af hovedet. For hjernen og alt det, Hjernen opfanger, Registrerer og hjælper dig med. Ved til øjnene, Der hjælper dig med at se. Nesen. Lugtesensen. Du kan lugte julen omkring dig. Vaniljekrænse. Juletræer. Følesansen. Og så er lige at endnu en kat kom på skærmen. Har vi haft før det, At man kan føle at kæle med en kat? Og mærke det behagelige i at kæle med en kat? Hund. At holde andre i hånden. Det er jo fantastisk, At vi kan sanse og føle. Følelsen i hjertet er at være glad og taknemmelig. Tilfreds. Og følelsen i hjertet, Når vi keder det. Når der er noget, Der værker og larmer og beder os om at huske på. Og møder os selv omsorgsfuldt, Rummeligt og nært. Det er lige så vigtigt. Taknemmeligheden for, At vi kan blive frustreret og ræd. Glad. Tilfreds. At alle følelser opstår og forgår igen. En taknemmelighed for, At vi kan mærke siddet i kontakt med stolen. Føderne. Tæerne. Og måske kan du ikke mærke dem, Men du kan rette opmærksomheden dig ned. Selvom du lukker øjnene, Kan du godt rette opmærksomheden ned med dine tæer og fornemme. Eller vide, At min opmærksomhed er nede på mine tæer. Jeg mærker ikke noget lige nu, Men opmærksomheden er der. Og det jeg mærker, Det er jeg intet mærker. Det er det, Jeg oplever lige nu. Taknemmelighed for, At vi kan flytte opmærksomheden fra ét sted til et andet. At vi, Hvis vi er hurtigt på aftrækkeren og ikke er forvivlet for langt ind i historien, Kan nå at spørge os selv, Hvad er der lige nu at være taknemmelig for? Hvis du spørger dig selv lige nu, Hvad er der lige nu at være taknemmelig for? Hvad kommer så op? Hvad opstår der? Måske en taknemmelighed for dit åndedræt. Der altid er ved din side. Dag og nat. Uden at du bemærker det. Hjælper dig med at ilde blodet og føre ild rundt i kroppen. Giver dig ny energi. Og som ligger der trækkerbæret for dig hele natten, Imens du sover. Det er dig magisk. Åndedrættet, Som kan hjælpe os med at falde til ro. Blive rolig i vores navesystem. Ved at tage dybe ind- og udåndinger. Måske kan du prøve det et øjeblik, Hvis du har lyst til det samme med mig. Eventuelt tælle til 4 på en indånding. Og til 4 eller 6, Alt efter hvad der raster på dig på en udånding. 4 ind. Og 4 eller 6 ud. Og have bevidstheden om, At måske taknemligheden for, At de dybe ind- og udåndinger her, Kan hjælpe dig med at blive rolig i dit navesystem. Det er dig magisk. Det magiske er, At kroppen siger stop, Når der er for meget omkring os. Når vi er stresset, Når vi er presset. At den fortæller os, At vi skal tage en pause. At den passer på os. Det er magisk, At vi kan sidde her i et fællesskab. Selvom vi er online og har fornemmelsen af, At vi sidder her sammen. Vi er fælles om det her. Det magiske er, At vi nogle gange kan blødgøre kroppen og spændinger med vores åndedræt. Måske kan du mærke et sted, Hvor du er anspændt. Øm. Så skal du prøve lige så stille og roligt at rette dit fokus der. Kaste et lys på området. Så forestil dig, At når du trækker vejret ind til området, At du giver slip og blødgør området på en udånding. Træk vejret ind til skuldrene. Mærke, Hvordan de hæver sig på en indånding. Og hvordan de synger dybere ned mod skuldret på en udånding. Træk vejret ind til kæberne, Som også ofte kan være anspændte. Og en forestilling om, At vi kan blødgøre kæberne, Når vi ånder ud. Træk vejret ind til nakken. Og blødgør nakken på en udånding. Det er lidt ligesom, At vi giver vores krop en massage indefra og ud med vores åndedræt. Og spænding og anspændtheder kan stadig være ved. De forsvinder ikke nødvendigvis, Fordi vi bare trækker vejret ind til dem. Men de oplever at få lidt fokus og lidt opmærksomhed. Lidt omsorg. Som gør, At de ikke spænder yderligere op. Hvorimod når vi skælder ud på nakken, Der gør ondt, Eller skulderen, Eller ej hvorfor skal jeg have det sådan her, Det kan da ikke passe. Som jo er helt naturlige tanker. Så spænder vi lige en kænde mere op de steder, Hvor det gør ondt. Hvis vi på en helt anden måde kan forestille os, At vi trækker vejret ind til området, Eller svøber området i et varmt klæde. Måske endda en forestilling om at svøbe hele kroppen ned i et varmt bad. Man fornemmer sig, At solen skinner og varmer de anspændte områder op. Nogle gange kan det være lidt hjælpsomt, Og andre gange tænker man bare, Hvorfor søren skal lave det her, Og alt er okay. Så sid lige her til sidst, Hvis du har lyst til det, Og ret opmærksomheden tilbage til hjerteområdet igen. Og træk vejret ind og ud på brystet. Og måske lige en sidste gang tænke på nogen eller noget, Du er taknemmelig for. Måske er det bare at være her i dag sammen med alle de andre, Og flere af jer har været her flere gange. Måske er det ferien, Som måske kommer om et par dage. Det kan også bare være, At det har været tøvværet, Så det er lidt lettere at færdes omkring, Så man ikke falder hele tiden. Eller hvad nu, Der opstår. Så bare lige mærke efter, Hvordan det føles inde i, Og tænk på nogen eller noget, Du er taknemmelig for. Lige en sidste gang. Og lige om lidt vil du høre klokkerne ringe igen. Så vil jeg invitere dig til at lytte til klokkerne, Indtil du ikke kan høre dem længere.