Selvomsorgs-praksis i tre trin

Både i Østen og Vesten, både indenfor buddhismen og i psykoterapi, peger man på at selvomsorg er afgørende vigtig. På at vi kun kan gøre noget for vores medmennesker hvis vi også husker at tage os af os selv.

Guidningen her minder os om at samtidigt med at selvomsorg på en måde er helt enkel, er den også en balancekunst. Mellem på én gang at ønske at forandre sin tilstand til det bedre. Og samtidigt leve med den gåde det er at vores mulighed for forandring først for alvor begynder når vi accepterer vores tilstand nøjagtig som den er. For virkeligheden er som den er.

Om dette handler denne guidning og rejse gennem selvomsorgens tre fundamentale begyndelsestrin.

Meditationen er optaget i samarbejde med Kontemplation, og Kontemplations Januar Praksis, 2025.
Kontemplation har også en profil herinde med guidede meditationer, og et meget omfattende praksisbibliotek på deres website.

Transcript

Velkommen til kontemplation og til denne guidede meditation med Søren Munch.

Velkommen til denne selvomsorgspraksis i tre trin.

Selvomsorg kan godt være noget,

Vi glemmer lidt i en travlt hverdag,

Især hvis vi har mange andre,

Vi også skal omsorge for.

Og der kan også være en oplevelse af det lille ord selv,

Gør det svært at rigtig gå ind i,

Fordi vi kender det ord fra selvcentreret,

Selvisk osv.

Men sådan er det ikke med selvomsorg.

Selvomsorg er en utrolig vigtig ting for selv og for dem,

Vi relaterer til.

Og det kan man på en måde få et billede på,

Hvis man tænker på de her sikkerhedsprocedurer,

Der er i forbindelse med flyrejser.

Når de gennemgår,

Hvad der skal ske,

Hvis trykket falder i kabinen og ildmaskerne falder ned,

Så siger de noget,

Der nok for de fleste af os var lidt kontraintuitivt første gang,

Vi hørte det.

De siger nemlig,

At hvis vi har ansvar for andre,

Børn eller ældre,

Så skal vi starte med at tage vores egen maske på,

Og derefter hjælpe dem deres maske på.

Så man har altså et statistisk grundlag for,

At det er bedst,

Og mest hensigtsmæssigt,

At man starter med at tage sig af sig selv,

Og derefter tager sig af andre.

Og fra buddhismen er man også meget tydelig omkring det.

Selv i Mahayana-buddhismen,

Hvis hovedakcent er kærlighed og medfølelse,

Der taler man altid om de to slags gavn,

Eller de to slags omsorg,

Som er selvomsorg,

Eller ting,

Der gavner en selv,

Og omsorg for andre,

Eller ting,

Der gavner andre.

Så selvomsorg er en utrolig væsentlig og vigtig ting,

Både i vores eksistens og i vores kontemplative praksis.

Det er noget,

Der kan hjælpe os til at komme hjem til os selv,

Hjem og mærke os selv,

Og derfra være til gavn og drage omsorg for andre.

Så denne her selvomsorgspraksis i tre trin kan vi lave på mange forskellige aspekter af vores liv.

Det siger jeg lidt om,

Efter vi har praktiseret sammen.

Og der siger jeg også lidt om de tre trin generelt.

Men når vi laver den sammen nu,

Så laver vi den på kroppen af vores krop og relationen til vores krop.

Så sæt dig godt til rette,

Eller læg dig godt til rette,

Eller hvad du nu skal,

Under denne her selvomsorgspraksis.

Det første trin er på en måde at komme i øjenhøjde med virkeligheden.

Det er at blive bevidst om,

Hvad der foregår,

Eller hvordan der er med vores krop,

Og hvordan vi relaterer til vores krop.

På en måde at væve bevidsthed ind i relationen til kroppen.

Så vi kan starte med bare at mærke ind i kroppen.

Mærke hvordan kontakten er.

Der er nogle steder,

Der er nemmere at have kontakt.

Nogle steder,

Der måske er lidt mindre kontakt.

Bare nysgerrigt undersøge det.

Hele trinet er en nysgerrig undersøgelse af,

Hvad er virkeligheden omkring vores krop og relationen til vores krop.

Vi undersøger det bare blødt og omsorgsfuldt.

Hvis noget føles forkert at gå ind i,

Eller at det er bedre at lægge,

Så gør man bare det.

Det hele er bare invitationer og en mulighed for at væve lidt mere bevidsthed ind i,

Hvordan vi relaterer til vores krop.

Så mærk kroppen,

Og mærk hvad der sker i sindet,

Og der rører sig,

Når vi mærker kroppen.

Er der steder,

Der føles rart?

Steder,

Der føles mere arbejdsomt?

Måske endda steder eller områder med sygdom eller smerte?

Så næntomt observer det,

Og også næntomt lytte ind i,

Hvordan relaterer jeg til det?

Skaber det for et ændret klima i mig?

Er det sådan?

Det kan også være,

At der er noget i vores krop,

Vi synes er rigtig dejligt,

Eller noget,

Vi synes er lidt besværligt.

Så bare mærk kroppen.

Se,

Hvad er virkeligheden?

Hvordan er min krop,

Og hvordan får det mig til at føle?

Gør det ved mig.

Ikke dømmende.

Ikke noget er rigtigt eller forkert.

Bare nysgerrigt undersøgende.

Vævende så meget bevidsthed,

Så meget lys inde i,

Hvordan vi har det med vores krop,

Og hvad det skaber af stemning,

Emotioner og tanker i os.

Så vi sidder et minut med det.

Undersøgende.

Mærkende.

Nysgerrigt.

Gastende lys inde i.

Hvordan er det med vores krop,

Og hvad gør det ved mig?

Så nu,

Når vi har et nogenlunde klart billede af virkeligheden omkring vores krop og vores relation til den,

Så kan vi gå videre til næste trin.

Og det næste trin er at se,

Om det kan lade sig gøre at få en eller anden form for accept af,

At det er sådan,

Det er.

Og det er ikke en accept af,

At sådan her skal det være i morgen eller hele det her år eller resten af livet.

Det er bare,

At virkeligheden er sådan.

Og det kan vi enten være meget i opposition til,

Eller vi kan finde en eller anden form for ro omkring.

Jamen,

Det er sådan,

Det er.

Det er ikke sådan,

Jeg ønsker,

Det skal være,

Måske.

Det er ikke sådan,

Jeg vil have,

Det skal være altid.

Men det er sådan,

Det er.

Det er faktisk sådan,

Det er.

Sådan er virkeligheden.

Så vi sidder et minut og ser.

Det kan lade sig gøre at komme med en eller anden form for accept.

Og det skal ikke forse os eller presses.

Det er mere bare at mærke ind i,

Er der resonans i systemet for en sådan accept?

Eller hvad sker der,

Hvis man forsigtigt prøver at foreslå det?

Og prøve at acceptere de dele,

Som måske var lidt mere arbejdsom,

Som vi fandt under Trinet.

Så et minut med det.

Nu har vi Trinet undersøgt,

Hvordan virkeligheden er.

Vi har kastet bevidsthed eller bevidsthedens lys ind i,

Hvad er omstændigheden omkring min krop,

Og hvordan relaterer jeg til det.

Og vi har forsigtigt forsøgt,

Om der kan komme en eller anden form for accept.

Altså,

Er det lige nu?

Det er virkeligheden lige nu.

Så det tredje skridt,

Det er at tage det lidt længere.

Og virkelig kun i det omfang.

Det føles naturligt,

Og i det omfang,

Det kan lade sig gøre.

Der er ingen som helst pres eller præsterende i det,

Men man kan undersøge,

Om man kan få en lille smule,

Måske,

Taknemmelighed til kroppen ved ersættelse.

Kroppen er jo skabt af de omstændigheder,

Vi har været igennem.

Og rigtig mange af os har været igennem omstændigheder,

Der var alt for voldsomme til den alder,

Vi havde,

Eller den psyke,

Vi havde,

Eller de omstændigheder,

Vi var i.

Og der var ikke den støtte,

Og der var ikke den hjælp til at stå i det.

Så vi har været nødt til at komme igennem det,

Uden støtte og hjælp.

Og det sætter sig næsten altid,

Selvfølgelig i sindet,

Men også et aftryk i kroppen.

Så måske,

Der er steder,

Vi har holdt.

Måske,

Der er steder,

Der er lukket.

Måske,

Der er steder,

Der er mindre kontakt til.

Steder,

Der er mindre gennemstrømning.

Som skaber alle mulige ubalancer eller vanskeligheder for os i dag,

Men som virkelig kommer af,

At kroppen prøvede at hjælpe os i den situation,

Vi stod i.

Så det omfang,

Det kan lade sig gøre.

Og kun som det føles naturligt,

Prøv om der kan være en blød taknemmelighed,

Et lille tak til kroppen for alt det,

Den har gjort.

For det,

Den har måtte stå i.

For det,

Den har hjulpet os igennem.

Vi har hjulpet os hen til,

Hvor vi er i dag.

Vi har hjulpet os hen til et sted,

Hvor vi kan sidde her og lave en selvomsorgspraksis på vores krop.

Så et minut til igen blødt og undersøgende og uden at skulle præstere noget.

Men bare se,

Kan der være et lille tak til kroppen?

Kan der være en lille taknemmelighed?

Væresættelse?

Kærlighed?

Hvordan det nu lyder i dit sprog?

Og hvis det skulle lykkes at have en eller anden form for væresættelse af kroppen,

Så virkelig bare lad det fylde.

Lad det på en måde smelte med åndenrettet,

Ud i alle celler,

Ud i alle dele af kroppen.

Et lille tak måske.

Et lille varme i hjertet,

Der kan stråle ud og fylde hele systemet,

Både kroppen og sindet.

Bare giv det plads,

Hvis det kan lade sig gøre.

Så det var det tredje trin af selvomsorgsmeditationen.

Og jeg sagde i starten,

At jeg ville sige lidt om de tre trin.

På en måde er tingene måske som de skal være,

Og der er ikke noget,

Der behøves at blive lavet om,

Og alt er godt,

Og så er det bare fint at lave den her praksis.

Men nogle gange gemmer der sig et sted i os et ønske om,

At noget skulle være lidt anderledes.

Så det første trin,

Hvis man har de briller på,

Det handler på en måde om,

At vi kan ikke slippe det,

Vi ikke har i vores bevidsthed.

Så hvis der er noget omkring vores krop,

Eller vores relation til vores krop,

Der ikke står klart i vores bevidsthed,

Så har det ikke rigtig mulighed for at flytte sig.

Fordi vi kan ikke slippe det,

Der ligger i det ubevidste.

Så længe det ligger i det ubevidste,

Så spiller det sig bare ud,

Påvirker vores liv,

Påvirker vores valg,

Påvirker vores mikrobeslutninger,

Uden vi rigtig helt er her over,

Hvad der foregår.

Så det første skridt handler bare om at få vævet bevidsthed ind i,

Hvordan er tingene,

Sådan at det står klart og tydeligt,

Ikke styrer vores liv,

Og vi kan,

Hvis det skulle være sådan,

På et tidspunkt give slip,

Fordi nu ved vi,

Hvad det er,

Vi skal give slip på.

Og det næste trin,

Det handler om,

At virkeligheden er,

Som den er.

Hvis det gør ondt i kroppen,

Eller hvis vi er syge,

Så kan det jo virkelig være en vanskelig situation,

Men det er sådan,

Det er lige nu.

Og hvis vi modsætter os det,

Hvis vi går i opposition til det,

Så er vi i opposition til virkeligheden.

Og at være i opposition til virkeligheden,

Er en konflikt,

Man aldrig kan vinde,

Fordi virkeligheden er nu engang,

Sådan som tingene er.

Så den bløde accept er ikke at sige,

Sådan her skal det altid være,

Og må det blive ved med at være sådan her,

Det er bare at sige,

Ha,

Det her er virkeligheden.

Så træder vi ud af den opposition,

Vi træder ud af den konflikt,

Og den friktion,

Som den har skabt,

Den energi,

Der ligesom er bundet i,

At virkeligheden er på en måde,

Men vi synes,

Den skal være på en anden måde,

Den energi kan blive frisat,

Og hen ad vejen faktisk blive brugt til at ændre vores situation.

Men så længe vi er i opposition,

Så er der bundet meget energi i det,

Og det vil kræve endnu mere energi at få løst situationen,

Fordi der er på en måde en slags energetisk knude omkring situationen.

Så derfor er opfordringen i trin 2 en blød accept,

En blød kommet til terms med,

Ha,

Det her er virkeligheden.

Ikke nødvendigvis hvad jeg ønskede,

Ikke nødvendigvis noget,

Jeg synes er særligt fedt,

Eller synes skal være sådan her,

Men det er virkeligheden,

Og det må jeg acceptere.

Og med det slip,

Der kan være i det,

Der kan lige så stille og roligt begynde,

Hvis det er det,

Man er ude i,

At træne sig en vej til forandring.

En anden ting omkring trin 2 er,

At man ved fra psykoanalysen,

At ligegyldigt hvad for et psykoanalytisk system eller terapeutisk behandlingsmodel man bruger,

Så hovedingrediensen for forandring,

Altså det er en helt essentiel ingrediens for,

At der kan ske forandring,

Er paradoxalt nok accept af situationen,

Som den er.

Så hvis vi gennem den her omsorgsmeditation kan bringe os selv hen i en eller anden form for accept af hvordan situationen er,

Så har vi allerede en rigtig god mulighed for,

At der lige så stille og roligt og naturligt og på sin egen gløde og organiske façon kan opstå forandring.

Og det tredje trin handler om,

At alting på en måde har det bedre med kærlighed.

Det har vist sig,

At det stort set ikke hjælper at skille ud,

Hjælper ikke at være vred på,

Det hjælper ikke at synes,

At nogen eller noget er forkert,

Det hjælper ikke på deres situation.

Det gør kærlighed derimod.

Ingen bliver bedre af at blive skilt ud,

Men de fleste reagerer positivt på kærlighed,

På tillid,

På værtsættelse.

Så ved at give det til os selv,

Så giver vi vores krop en mulighed for at spænde af,

Føle sig elsket og værdsat,

Og i det omfang og det tempo,

Der er naturligt for den,

At begynde at finde ressourcer til eventuel forandring.

Så derfor de her tre trin.

Og nu valgte vi at lave det på vores relation til kroppen,

Men man kan lave det på alle mulige andre områder af sit liv eller ens kontemplativ praksis.

Man kan lave det på relationen til sit hjerte og hjertefølelserne.

Man kan lave det på sin relation til tanker og tankemønstre.

Man kan lave det på relationen til elskede eller nære kollegaer,

Familie,

Venner eller sin jobsituation,

Boligsituation eller lignende.

Tak for at praktisere med.

Reviews

Selv om endeligt ved det -var det god guidning at blive med bedt om det🙏Tak